Et rige i flammer - Femte session

Forberedelse

På dette tidspunkt var jeg klar til at skifte system til kampagnen. Jeg var bekymret for, at vi ville miste begejstringen for kampagnen – og dermed komme til at aflive kampagnen, før den var nået ordentligt i gang. Jeg genlæste The Shadow of Yesterday og gjorde mig nogle tanker om, hvordan vi kunne genskabe Circles i det system.

Men så skete der to ting.

Væsentligst var, at både Søren og Claus ønskede at fortsætte i Burning Wheel. Dernæst modtog jeg 20 specialfremstillede Burning Wheel/Empires terninger, som den gode Per Fischer har stået bag. Med fornyet entusiasme gik jeg i gang med at forberede mig til femte session.

Der var det store at lave, fordi jeg stadig havde en masse ubrugte Bangs i baghånden, så jeg genlæste et par kapitler (bla. Artha, som vi ikke helt havde fået op at svinge endnu) og ikke andet.

Derudover kom vi frem til, at vi fra nu ville bruge Bloody Versus (men nu med fuldstændige regler for skade) til at afgøre kampen, med mindre Søren eller Claus beder om at køre det vha. Fight! Hermed sikrer jeg, at det kun er de kampe, hvor spillerne virkelig er følelsesmæssigt involveret, at det store system rulles ud.

Spil

Femte session blev på mange måder kampagnens hidtidige højdepunkt.

Vi begyndte med at introducere Claus’ nye Spilperson, åndemaneren og taskenspilleren Rarn, som er ”hjemsøgt” af Eigils ånd, der ønsker hævn ovre Taul og Radbart. Men Rarn har også sin egen, meget selvfikserede agenda.

Derefter gik det over stok over sten. Bragan brød med Taul og red af sted med Buris, Eigils forkrøblede halvbror. Sammen red de til Kongsbyen, hvor de stødte ind i en kæmpemæssig kø af folk, der gerne ville ind i byen. Men efter kongens nye dekreter er det meget svært at komme ind. Først forsøgte Bragan at komme ind ved køre på Buris’ far Olof, der er kongens bror. Men vagterne gad ikke høre på ham, så i stedet red han ganske enkelt igennem dem. Bragan skyndte sig at aflevere Buris hos sin familie (faren var der ikke) og fortsatte så ud i natten for at forfølge sine egne mål.

Parallelt med dette ankom Rarn (og Eigils ånd) til Kongsbyen. Rarn snød sig ind ved at udgive sig for at være Buris’ læge og opsøgte hurtigt Buris. Han forsøgte at overtale Buris til at tage kampen op mod sin familie, men da Buris nægtede dette og tilkaldte sine vagter, flygtede Rarn igen.

Bragan tog ophold på en kro og forsøgte at skabe kontakt til sin gamle våbenfælle Gunther. Bragan har et relationship med Gunther, så det var en automatisk succes. Til gengæld ville Gunther ikke hjælpe Bragan i dennes ærinde: Bragan vil tage kontakt til den gamle tro, men efter kongens nye dekret er det forbudt at dyrke den. Gunther kunne også meddele, at selveste Bisp Randalos og hans tro støtte Arno er i byen.

Bragan, der trodsede kongens udgangsforbud, blev antastet af en vagt, netop som kromutter forlangte dne manglende betaling (et misset Ressource-rul) – og selvom Bragan gjorde sit bedste for at overtale vagten, endte de en hurtig og fumlende nærkamp. Bragan forsøgte at flygte, men nu ankom flere vagter, vakt af larmen, og Bragan trak blankt.

Og mens Bragan lavede sit, besluttede Rarn sig for at han ville brænde Olof (som er Eigils far) og hans families byhus og omgivende huse ned. Han kom uset derhen og fik også tændt branden, men den døde dog hurtigt ud.

Her stoppede femte session. Det var en aften præget af meget mere in character-spil, hurtige terningerul og en hastigt fremskridende historie. Vi fik en ny person på banen og Bragan er i fedtefadet – med stor sandsynlighed er han på vej i kachotten eller det, der er værre.

Jeg brugte stort set intet af min forberedelse ud over et par NPC’er (Buris fx). Det hele kørte på Søren og Claus’ ønsker, og med det i mente var aftenen en tordnende succes. Jeg glæder mig allerede til næste spilgang!

Hvor vi står mht. systemet

Vi har nu været igennem væsentlige dele af Burning Wheel-systemet: det grundlæggende rul, Linked Tests, FoRKs, Artha, Circles, Duel of Wits og Fight! Flere af disse undersystemer mangler vi bestemt at føle os helt sikre i, men vi har haft nok kontakt med dem til, at det blot er et spørgsmål om tid. Helt grundlæggende føler jeg, at jeg kan blive væsentligt bedre til at introducere interessante komplikationer, når spillerne fejler tests. Artha mangler vi bestemt også at udnytte til det fulde, men det væsentligste for mig at se lige nu, er de undersystemer, der først kommer i spil på den lange bane. Her snakker jeg primært Advancement og Trait-voting. Advancement kan være en historie-maskine i sig selv. Ved at lade træning af skills være udgangspunkt for personer og hændelser i forbindelse med træningen, kan vi køre lange tidsperioder på få rul og kort spiltid. Jeg forestiller mig, at vi vil gøre brug af det, når SP'erne har fundet sig til rette i Kongsbyen (eller hvad de nu vælger at gøre), og kampen om kongemagten er brudt ud i lys lue. Mht. at stemme for nye Traits, så ser jeg det som en mekanisme, der vil kunne anspore til at udvikle SP'ernes personligheder og agendaer.

Unless otherwise stated, the content of this page is licensed under Creative Commons Attribution-Share Alike 2.5 License.