En IMDB-ting vil være rigtig fedt. Gad vide om der er en eller anden funktion i denne wiki, der tillader sådan noget? Nogen, der ved noget om det?

Contenders: Har jeg læst men ikke spillet. Kan ikke rigtigt svinge mig op til at være begejstret for den slags historier - er bange for at det bliver for banalt. Overvejede dog at lave det som indvandrerkvindeboksning (Joe's Boxing Gym ligger lige overfor hvor jeg bor).

Shock & 3:16 har jeg hverken læst eller spillet. Science fiction og fantasy tænder mig ikke rigtigt som genrer i øjeblikket (Bliss Stage var en lykkelig undtagelse - Battlestar Galactica og Firefly er på den anden side begge fede, så måske mangler jeg bare at nogle stikker det rigtige spil op foran næsen på mig).

Næste på min playliste er Geiger Counter og Dirty Secrets.

I bedste IMDB-stil burde vi rate spillene og lave en Top 250 :-)

Jeg vil lige bemærke, at jeg ikke forstod din kritik som et korstog mod spillet, men på den anden side har jeg ikke den fornødne erfaring med spillet til at diskutere dets mekanik, og netop det subjektive i din anmeldelse anglede efter en debat om spillet.

Ikke desto mindre er din præference inden for rollespil interessant (hvis du præsenterede den steder som RPG Pundit, vil de sikkert råbe kommunist efter dig), og det kunne være sjovt at se hvilke andre spil, som falder inden for denne ramme.

Du nævner selv Bliss Stage og Grey Ranks (sidstnævnte har jeg ikke læst), men hvordan med spil som Contenders eller Shock? 3:16?

Dog synes jeg at både Dogs og MLWM holder som solide bud på narrativistisk rollespil - og at spillederrollen i disse spil kan være interessant at dyrke. Opgaven er jo en helt anden end i klassisk rollespil: Opgaven er ikke at holde styr på trådene og få tingene til at falde på plads, men derimod at få spillerne presset helt ud i krogene, hvor ingen ved, hvad vej historien går.

Nuvel, jeg har nu ikke tænkt mig at starte et korstog mod Mountain Witch på Story Games. Tag mit oprindelige indlæg som en subjektiv anmeldelse - og som frustration over, at det gode tema ikke forløses med en lignende strukturel elegance som f.eks. Bliss Stage og Grey Ranks.

Jeg kan kun opfordre til, at du følger Peters råd, da jeg meget gerne vil se en kvalificeret debat om Mountain Witch, og som Peter siger, så er vi for få her i landet, der kan bidrage til en sådan diskussion.

Svaret er, at der ikke er ret meget hjælp at komme efter i spillet til at få hele skabelsesprocessen til at glide.

Vi er på samme side med oplægget: Et antal roniner, der ikke kender hinanden for godt, skal forsøge at arbejde sammen om at slå bjergheksen ihjel, men samarbejdet og missionen trues af mistro, forskelligheder og fortidens hændelser. Hver spillers hemmelige skæbne skal skabes og digtes ind i fortællingen undervejs på passende dramatisk vis, så det hele kulminerer i mexican standoffs og død og ødelæggelse.

Hvordan hjælpes spillederen og spillerne så på vej gennem fortællingen af systemet?

Mit hårde svar er: Ikke ret godt. Som i klassisk dansk scenarietradition er det op til spillederen at lægge spændingskurven i historien og at balancere økonomien, så klimakset bliver tilpas nervepirrende. Spillederen bestemmer, hvornår kapitlerne slutter og roninerne får deres hit points tilbage. Og kravene om gradvis eksponering af de mørke hemmeligheder er kun vejledende. For spillerne er der ingen hjælp til at forme og eksponere den mørke forhistorie. Til koordinering af forhistorierne, så de bliver flettet ind i hinanden og vedkommende for alle og forløst nogenlunde samtidigt - er der slet ikke nogen hjælp til i spilprocessen. Det er principielt muligt at spille hele forløbet uden flashbacks, så hver spiller har en indre historie, der pludseligt eller måske slet ikke bliver forløst eller afsporet af en anden spillers input til spillet. Nej, nej, nej. Det er alt for primitivt. Det er som at se en filmskolefilm på et fremmedsprog, hvor hovedpersonerne uforklarligt hugger hovedet af hinanden og tåger rundt i uforståelige billedorgier. Flotte billeder men hvor er dramaet?

Men hvad så med disse hersens trust-points, er det slet ikke fedt? Tjah, tjoh. Snakken om at justere op og ned efter hvert kapitel hjælper med at få spillerne til at reflektere over temaet jævnligt. Men den spiltekniske værdi, som pointene repræsenterer, er slet ikke kontant nok, når man er ude i konflikter, der trækker ud i mange yatsi-runder. Uendelige kamprunder med flesh wounds og ties tager hurtigt dramaet ud af festen.

Dog, uanset min kritik af spillet, så tak til Anders, Julie og Thomas for et godt spil. Vi fik skruet op for spændingen, blodet sprøjtede og tingene endte med at passe nogenlunde sammen til sidst - med en fed slutning. Men jeg havde forventet mere hjælp af et system, der har fået den særstatus og omtale.

Hvornår får vi Mountain Witch done right? Det spillederløse spil om tillid og skumle motiver, der gradvis eksponeres og eksploderer i et overraskende inferno af blod? Gå aldrig tilbage til en fuser.