Endelig blev det tid til at prøvekøre Beast Hunters. Vi var Søren Jønsson, som var Hunter og mig, der var Challenger. Søren og jeg har spillet sammen i Pers Las Cruces Sorcerer-spil (online), men igår var første gang vi spillede face to face. Vi spillede i alt 2 timer - ½ time til generel snak og chargen, 1½ time til selve spillet.
Chargen gik let og næsten smertefrit. I Beast Hunters skaber man sin spilperson (såkaldt Hunter) ved at gennemgå fire stadier: Family, Tribe, Enemies og Beast Hunter Training. Under hvert punkt får man et antal Traits, som fungerer meget som i Dogs. Et typisk Trait kunne fx være: "Jeg har aldrig bakket ud af en slåskamp". Alle mekaniske dele af en Hunter peger direkte ind i systemet.
Sørens Hunter (kom han til at hedde Chak'ran?) var stammelederens søn, der hele sit liv har måttet kæmpe med jalousi og misundelse og har måttet kæmpe for sin ret. Nu er han på tærkslen til at blive Beast Hunter - han mangler blot den initierende Beast Hunt.
På forhånd havde vi aftalt at fokusere på systemet og derfor skar vi stort set alt free play ud. Vi nåede tre Udfordringer, som blev gradvist mere interessante.
En Udfordring løber i to faser: først en forhandlingsfase (som er meget ritualiseret og grundlæggende handler om, at Challenger sætter en forhindring op, som Hunter forsøger at forklare sig ud af. Hvis Challenger er tilfreds med Hunters løsninger, så stopper Udfordringen hér, men i hver af forhandlingens tre faser kan Udfordreren også bestemme, at de skal tage resten som en konflikt med terningerul) og så en (mulig) konfliktfase, der afgøres vha. terninger. Hunter forsøger at løse Udfordringen for at få de Reward-point, der hører til. Challenger køber Udfordringens forskellige styrker og Traits vha point fra en pulje, der er fastlagt af Hunter på forhånd.
Det er normalt at der er masser af Free Play mellem Udfordringerne, men pga tidspres og fordi vi gerne ville lære systemet at kende, skar vi som sagt alt det fra. I praksis betød det, at jeg klippede hårdt fra Udfordring til Udfordring.
Chak'ran skulle på sin første Beast Hunt i går - han skulle nedlægge Hektratan, en stor øgle.
De tre udfordringer var:
1. Chak'ran vækkes en sen nattetime af sin mentor, de beder ham møde op i lysningen i skoven om en time. Her får Chak'ran et hallucinogen, som sender ham ud på en ånderejse, der har til formål at vise ham, hvor Hektratan er. Jeg valgte at køre ånderejsen som en Udfordring, hvor naturen eller narkoen eller hvad nu forsøgte at forhindre, at Chak'ran fik en god fornemmelse af Hektratans opholdssted. Vi røg hurtigt i konfliktfasen, men det viste sig at være svært at holde gentagelserne for døren, så jeg trak mig fra konflikten (det skal siges, at det opfordres Challenger til, men primært, når Hunter gør noget, der imponerer ham). På dette tidspunkt følte jeg, at det var en lidt usikker start og jeg havde allerede et par ting i systemet, som irriterede mig. Vi fik dog etableret nogle fine fakta og en stemning - ånder kommer til at spille en stor rolle i spillet.
2. Chak'ran kommer til en marsk, han skal krydse igennem. Marsken havde et Trait, der hed "Uvejsomt terræn" men siden der også var ondsindede ånder i marsken (Dødemandsmarsken, anyone?) havde den også Ressourcen "Uhåndgribelig". Denne udfordring gik straks bedre. Vi røg også hurtigt i konflikt - vi ville vist begge gerne rulle terninger - og skønt jeg også trak mig fra denne Udfordring, så var der meget mere gods i den, og her var det bestemt mere Sørens hittepåsomhed, der fik mig til det.
3. Chak'ran nåede til en karavanevej, hvor der ganske rigtigt kom en mindre karavane rullende. Chak'ran forsøgte at holde sig væk og vi røg ud i Udfordringen. Snart viste det sig, at karavanen var fra Chak'rans afdøde (og muligvis forhadte) fars stamme samt at hans nemesis var karavanens leder. Vi røg ud i en social konflikt, hvor jeg forsøgte at tage Chak'ran til fange og pga et temmeligt højt Trait og gode rul for min del vandt jeg! Problemet var, at jeg nu ikke havde flere point i puljen og at vi så - i følge reglerne - skulle smutte til kampen men kæmpefirbenet. Det var dog ikke muligt at gøre på nogen logisk måde, nu hvor Chak'ran var i fangeskab, så vi valgte at stoppe dér, og så kan næste session begynde med at Chak'ran forsøger at bryde ud. Først skuffede den slutning mig en del, men nu tænker jeg, at det er en god dramatisk start til næste gang.
Alt i alt var det en helt OK spilgang, hvor vi selvsagt skulle føle os ind på systemet og hinanden. Systemet er ikke indviklet som sådan, men vi skulle lige fange rytmen og lære at sætte ord bag terningerne, så at sige. Jeg havde lavet minimalt prep, og med det udgangspunkt i mente vil jeg betegne spilgangen som en succes. Jeg har allerede meget mere at gøre med til næste gang!
Generelt er det en stor fordel, hvis Challenger præsenterer Udfordringer, hvor der er en masse interessante detaljer i miljøet, de involverede parter etc. Jo mere, både Hunter og Challenger kan gribe fat i i SIS (shared imagined space), jo mere kød bliver der på konflikterne.
Beast Hunters – session 2.
NB: det viste sig, at Sørens sp i virkeligheden hedder C’hakra.
Inden spillet blev vi enige om, at vi skulle have lidt mere free play end vi havde sidste gang. Første session var primært rettet mod at lære og forstå reglerne, men denne gang havde vi lyst til, at få en klarere fornemmelse for personerne og verdenen. Det burde ikke overraske nogen – for at gøre udfordringen vedkommende, skal vi engageres i personer, baggrund, sociale relationer etc. Kun på den måde kan vi komme til at interessere os nok for udfordringerne til at gøre dem spændende. Step On Up! kræver altså vores intellektuelle eller følelsesmæssige investering.
For at opnå dette lavede jeg noget mere forberedelse end sidst. Sidst vi spillede var C’hakra blevet taget til fange af sin dødsfjende Turan og hans karavane. Jeg skrev et lille relationskort og fik hurtigt den idé, at Turan har lavet sit eget, dekadente, grænseoverskridende, nomadiske samfund, hvor kønsrollerne er omvendt – Turan havde således tre koner. Oh, og Turan og C’hakrans fælles far er også i karavanen, halvskør eller senil. Mere lavede jeg stort set ikke: jeg skitserede et par Udfordringer, hvor jeg gik ud fra, at C’hakra ville forsøge at flygte med det samme.
Du kan læse min kortfattede forberedelse hér.
Vi spillede igen to timer, kun afbrudt af en kort pause og et par grædende børn. Selvom vi lige skulle ind i reglerne igen, så gik det 100% bedre denne gang. Vi brugte lidt tid på free play og den var godt givet ud – der var mere at gribe i for os begge to, og Søren opfangede hurtigt de forskellige konflikter, der var i karavanen.
Første Udfordring var at få Turan til at acceptere, at C’hakra ikke blot var hans slave men også en ligemand, der kunne udfordre ham til en duel. Udfordringen kørte på flere planer, hvor Søren forsøgte at appellere til Turans oprørske kone men også resten af karavanen. Først senere trådte Turan ind i kampen og de to sloges om at ydmyge den anden mest. Til sidst fik C’hakra dog overtalt Turan til at duellere.
Duellen var aftenens anden Udfordring. Igen bølgede kampen frem og tilbage, og vi gjorde hver især vores bedste for at opbygge nok Advantage Points til at komme med et dræbende slag. I sidste ende vandt C’hakra – men det var en lige kamp, som lige så godt kunne være faldet ud til den anden side.
Tredje og sidste Udfordring bestod i at C’hakra skulle væk fra karavanen, der var i hastig opløsning. Nogle af Turans loyale støtter sendte deres kobbel af udsultede ulvehunde efter ham, der var en bred flod at forcere og en oversvømmet skov. Til sidst kom han dog mere eller mindre helskindet igennem, og vi sluttede aftenens spil dér.
Bemærk, at C’hakra således altså IKKE nåede at besejre det Bæst, han er på jagt efter!
Mere i en senere post. I mellemtiden er du meget velkommen til at komme med detaljer og den slags, Søren – og spørgsmål fra andre er også velkomne!
