I lighed med Per begynder jeg på en Efterspilsrapport. Og så må I meget gerne lægge til :)
Vi begyndte med et par indledende øvelser.
"Ah, Butch - du var i nærkontakt med hende den forbrændte kvinde, ikk? Rul + weird!" Blød succes, og MC'en noterede lystigt på sit ark.
Hendrix jonglerede kun to gigs - Honest Work og Scavenging - og på den måde skaffede han resourcer til reparationen af Tais værksted.
Cut til:
"I står alle tre over for Mega-Mall, hvor Joe havde sin lejr. Lejren - hvor de bl.a. handler med slaver - er der stadig. Men Joe er ikke længere boss - for I har hans maltrakterede hovede i en sæk. Hvorfor er I her?"
Lidt diskussion senere, og det viser sig, at Tai, Hendrix og Butch er blevet sendt i byen for at aflevere budskabet om, at Joes bande ikke er velkommen i og omkring Saphire Club. De overvåger sikkerheden (Read Sitch), men bliver spottet, fordi Butch er lidt langsom til at sætte sig ned, og pludselig kravler det med bandemedlemmer, der er på vej op i den bygning, de gemmer sig i. Der skydes også på dem fra et vindue i bygningen overfor. Tai, Butch og Hendrix forsøger at klatre ned ad en brandtrappe, men da Butch kaster en granat ned ad trapperne (for at uskadeliggøre angriberne) svækkes den i forvejen ødelagte bygning, og den begynder at styrte sammen.
Da flokken (med 1 Harm fra fald og murbrokker) er vel nede på gaden, bliver de konfronteret af tre motorcykelbøller. Hendrix kender den ene (pga. Movet Reputation), men Balls,som bøllen åbenbart hedder, husker ham ikke for noget godt. Hendrix skynder sig om bag Butch, mens Butch grundigt tager sigte og skyder knoppen af Balls. Imens har flere bandemedlemmer samlet sig rundt om de tre.
Nu dukker en mand, der tydeligvis er bandens nye leder op. Han hedder Monk og er egentlig mest glad for at være sluppet af med Joe. I hvert fald hugger han blot det afhuggede hoved i to. Han skal lige til at lade de tre forsvinde, da han vender sig om - hov, Tai er jo en pige! Nu bryder helvede løs. Hendrix har Eye on the door og det lykkes ham at slippe af sted på en kværn - med Tai ombord. Butch, der i mellemtiden er blevet såret, kryber væk (også et Move) - men hun "tager noget med sig": vel inde i en bygning, hvor hun tror sig sikker, hører hun åndedræt bag sig. Hun har altså "taget en af bandemedlemmerne med sig".
Hendrix og Tai holder sig i området. Imens bliver Butch ført ind i Mega-mall og kommer ind på Monks kontor. Monk udspørger Butch, men det ender med, at hun bliver ført ned i den gamle parkeringskælder under komplekset, hvor der nu holdes 20-30 kvindelige slaver. Butch får nærkontakt med en enarmet kvinde, som tydeligvis er blevet mentalt forstyrret af at have fået sin arm spist (!), og hun forsøger også at snakke med en ældre, mere fornuftig kvinde (alle kvinderne er for øvrigt i lænker). Budskabet er, at der er to veje ud: enten bliver man solgt, eller også dør man. Gamle og uskønne kvinder (som Butch) har ingen chance for at blive solgt.
Bucth er stærk og flår sin kæde ud af væggen, netop som der lyder stemmer, og fire af Monks folk kommer ned for at hente slaver. De begynder at undersøge slaverne i lyskeglerne fra deres lommelygter. Butch vil stoppe dem, men har overset noget (pga. en blød succes på et Move) - en af Monks folk står bag hende med ladt pistol. Butch åbner sin hjerne til malstrømmen og ser, at den enarmede kvinde skal til at gribe fat i angriberens ben - og dér slår Butch til og slår fyren ihjel med kæden, og får de resterende overfaldere til at stoppe deres foretagende af ren og skær benovelse!
Imens har Tai åbnet sin hjerne til malstrømmen og har fået en fornemmelse af den rette vej ind. Hendrix og Tai finder et svagt punkt i forsvaret (Read a Sitch), og Hendrix overtaler den enlige unge vagt til at lade Hendrix være med til at holde vagt. De snakker og gør ved, men det ender med, at Hendrix smider vagten ned ad stentrapperne. Tai kommer frem, og åbner endnu engang sin hjerne. Denne gang bevæger hendes tanker sig gennem bygningens ledningsnet, og hun finder Butch i kælderen. De to begynder at bevæge sig gennem komplekset, men Tai får "kun" en blød succes på Custom Movet, der handler om at finde vej i det enorme kompleks, så Tai skal: a)efterlade noget her, b)slå nogen ihjel og c)tage nogen med. Da de ser en vagt stå med ryggen til dem og kigge ned ad trappen til kælderen, bliver punkt b) hurtigt opfyldt. Og her stoppede vi så - med Tai og Hendrix i kælderen, hvor Butch har kontronteret Monks mænd.
Der skete mere end dette! Vi fik flere billeder på malstrømmen - Tai ser den som altings bagvedliggende sammenhæng, det store maskineri der styrer alt (meget passende for et Savvyhead), og vi fandt også ud af, at Tai mest af alt fortryder som (endnu) yngre at konstruere en maskine, der gav voldsomme stød til "anderledes tænkende". Sweet!
*
Noter om at være MC: det flød betydeligt bedre denne gang. Jeg havde forberedt tre Fronts (+ Homefront), og det gav mig masser af fiktionsstof at arbejde med. Dermed var jeg lidt mere tryg. Samtidig havde jeg kort inden spillet simpelthen aftalt med mig selv, at jeg skulle huske, at spillet også skal være sjovt for mig. Vi havde bedre greb om Moves - også mine MC Moves var ganske fine. Til gengæld skal vi nok blive lidt bedre til at lade fiktionen drive værket. Det er fint, at folk siger "Jeg reader en sitch", men jeg skal huske at følge op med: "Fint, hvordan?".
Jeg så tydeligt grundene til, at man som MC ofte skal sige "Hvad gør I?", og det var med til at få fiktionen til at flyde friere.
Alt i alt var det underholdende og en kende udmattende. Jeg glæder mig til næste spil!