Troels, Lara, Frederik og jeg spiller In a Wicked Age sammen. Sidste gang var anden spilgang, og Frederik kunne ikke være til stede. Så altså Troels, Lara og mig. Det her er mest et referat af fiktionen i spilgangen - jeg kunne egentlig godt tænke mig at kommentere på, hvordan spillet forløb, men nu får vi se, om jeg får det gjort.
Personen øverst på We Owe-listen var Hanno, som er Troels' spilperson, og dermed var vi garanteret, at Hanno ville være med i dette kapitel, og Troels fik lov at vælge et orakel. Da det var anden spilgang og jeg var spilleder sidste gang, var det mig, der var spilleder. Sådan er reglerne.
Troels valgte oraklet Blood & Sex, og elementerne var:
- The much-contested wedding of the province's great beauty.
- The local lord's daughter, tramping after strawberries.
- A band of demons, laughing and malicious, authors of debauched sensuality and corrupt appetites.
- A woman suddenly bereft of love and family, daughter to a long heritage of sorceresses and poisoners.
Lara valgte at spille Natalja, som var adelsmandens datter og den store skønhed, der skulle giftes. Troels spillede selvsagt Hanno, der fra sin base i vagttårnet ved kysten og med sit dæmonbesatte, kvindebloddrikkende sværd er i gang med at underlægge sig hele kontinentet - en provins ad gangen. Det gav os et supporting cast bestående af pigens forlovede og fader, en bitter troldkvinde, Hannos tropper, det besatte sværd (åh jo, det er en person) og en flok dæmoner. Jeg havde store planer for de dæmoner, men der var ramasjang nok til, at de aldrig kom med i historien. Ak ja.
Hannos Best Interests for episoden er at vinde Natalja og underlægge sig landet.
Nataljas Best Interests er at blive gift med sin elskede Grigorij og få sin faders velsignelse til brylluppet.
En ting, der forbløffer mig ved at spille IAWA som kampagnespil er, hvor forskellig den verden, man spiller i, er for hver kampagne. I denne runde har vi to store nationer, Anatolia og Burgundia, på hver sin side af et enormt ocean. Handlingen foregår i Anatolia, som står for mit blik som et stort, trøstesløst sted med langstrakte stepper og forrevne strande, hvor dystre tårne knejser og sorte fugle skriger trøstesløst.
Under alle omstændigheder er der også birkelunde fyld med jordbær, og det er dér, vi starter historien. Hanno er redet på friertogt, dels for at skabe alliancer med en af de lokale adelsmænd, han har tvunget ind i sit voksende imperium, dels fordi det mørke tårn på kysten har brug for en kvinde til at være dets hjerte. Han har tænkt sig at gifte sig med Natalja, som han tilfældigvis møder der i birkelunden. Hun er ude for at plukke jordbær som en charmeoffensiv mod sin far.
Hanno hiver skønjomfruen op på sin hest og rider op til hendes faders gård. Han får ret hurtigt overbevist fyrst Vladimir om, at det er en god idé at gifte sin datter bort til ham manden, der står derude med en hær - Hanno har endnu absolut ikke fundet sig til rette som statsmand eller diplomat, selv om han gør nogle ærlige forsøg på sin egen rå måde. Og da han har fået givet den afsatte forlovede et lag venskabelige prygl, må alt være klappet og klart, ikke?
Desværre, nej. Selv om Natalja er tydeligt fascineret af Hanno, elsker hun stadig sin Grigorij for højt, og Lara udraderer mig fuldstændig i en konflikt, hvor Natalja forsøger at overtale sin far til at lade hende gifte sig med sin oprindelige elskede. Fyrsten har en rygrad af gummi og lader Natalja få sin vilje - hvad end det skal koste ham. Og imens hun og Grigorij stikker af på de heste, fyrsten har smuglet ud til dem, drikker stakkels fyrst Vladimir Hanno under bordet.
Det kan naturligvis kun ende galt. Jeg (fyrsten) vinder konflikten om, hvorvidt de to elskende slipper afsted, men da Hanno opdager, hvad det er, der foregår, beordrer han sine mænd til at hærge og plyndre, mens han selv sætter efter Natalja med en lille flok livvagter. Og hidkaldt af tårnets vogter flyver en flok sorte fugle afsted for at finde de to elskende.
Den store alle-mod-alle-konflikt kommer ved en smal bro, Natalja skal krydse for at komme i sikkerhed. Hanno gør langt om længe en ende på stakkels Grigorij, mens Natalja besnærer de sorte fugle med en sang og får dem til at flyve væk med hende.
Og hvor flyver de hen? Til tårnet naturligvis, og det er ikke helt let at komme ud af. Natalja har ikke kunnet finde døren, før Hannos løjtnant, Boadicea, der har et crush på sin chef og er meget træt, kommer hjem. Nu er det de to mod Natalja, og den konflikt taber Lara. Tæppet går ned, da Hanno hiver Nataljas skørt op og beordrer Boadicea til at holde hende.
Owe-listen:
- Anastasia (Frederik)
- Hanno (Troels)
- Natalja (Lara)
