Recent Forum Posts
From categories:
page 1123...next »

Kvik opdatering som spænder et par spilaftener:

Konvojen slap væk fra kaos i Ford, sådan da. Og så alligevel ikke. Line fik kæmpet sig frem til Shade og kyssede hende bedre, og kom derfor til at overtage hendes stunning. Så kunne hun begynde at smide tøjet for at forhindre Pierres gorillaer i at skyde alle. Desværre var hun ved at løbe tør for tøj at smide, før alle var i bilerne og parat til at køre. Line fik fremstammet til Nurse Nee, at hun skulle hjælpe, og Shade begyndte også at pille tøjet af Nee foran horden (Shades "arresting skinner" virker også når hun piller tøjet af andre …og dette skulle vise sig at få ret omfattende konsekvenser), og konvojen skred.

Dog var ikke alle kommet med, viste det sig, og Line og Shade tog tilbage for at forhandle med Pierre, mens Dart blev ved konvojen. Uheldigvis viste det sig, at Pierre havde sendt en deling (med en morter!) ud for at nappe konvojen, mens han rekrutterede Shade, og hvis ikke en horde af kannibaler havde angrebet midt i det hele, havde konvojen fået smæk (Fluffy, vi savner dig!). Da konvojen var ved at blive overfaldet af kannibaler greb Nee en fin ny super-flammekaster-shotgun, som Meds havde bygget, og begyndte at skyde folk på meget ukarakteristisk vis (jeg, Troels, købte en 2. karakter og PC-ificerede Nee som Battlebabe, for hendes drøm om dr. Frank flyder opsvulmet ned ad den giftige flod). Under kaos prøvede Dart at påkalde fuglene igen men Marie slog horribelt og fuglene hjalp …ved at tage Dart fysisk ind i malstrømmen og bære hende langt bort! Så Nee skiftede til sort læder og gav både kitler og lægeromaner til Goya, som er en ret sej tøs.

Pierres overvidenskabsmand dr. Morrell er …Snows kæreste. Finder Line ud af ca. et minut efter at have fortalt Morrell, hvordan han ristede Snow, som fra Morrells synspunkt har været nærmest en grøntsag med et stort metalrig ud af hovedet i et par år, efter at hun i vanlig stil havde forsøgt at fucke med Pierre (hun var en fucker!) og var blevet udvalgt til testperson på prototypen på Pierres krops-kontrol-ved-projektion-fra-basen (for det er hvad han gør).

Shade fik besnakket slaver-herren Pierre til at lade hende, Line og såmænd dr. Morrell tage bort for at tage hjem til Pierres base under beskyttelse af hans mand Ba. Shade har dog rekrutteret Ba (ved hjælp af 12+ på en Advanced Seduce & Manipulate er han nu ikke en trussel, men en allieret!) og brugte lejligheden til at slutte sig til resterne af konvojen og løbe for livet. Line har rekrutteret dr. Morrell ved at bilde ham ind, at han kan hjælpe Snow (ukorrekt) og måske endda dræbe Pierre vha. den freaky maskine (korrekt men ikke uproblematisk).

Andetsteds søger Dart efter en vej tilbage og en mening med sit liv. Hun løber ind i et par kannibaler, pløkker dem med en virkelig freaky kannibal-gun (shit! den gun gør freaky ting ved folks hoveder!), er ved at blive ædt af vildkatte og røde mikrobotter, møder en virkelig skummel mand ved en korsvej som fortæller lidt om en særling, der laver kannibaler, bliver reddet fra flere kannibaler af et par kannibalsøstre, som faktisk kan tale lidt stadigvæk, åbner sin hjerne for at påkalde hjælp fra fuglene og bliver fanget i Pierres maskineri (som Snow i Lines), og bliver trepaneret af de sære søstre mens hun er i koma. Pyha!

Andetsteds kontakter Line Dart ved hjælp af maskinen (ca. halvvejs gennem ovenstående paragraf), og så griber Nee en friskstjålet motorcykel og tager ud for at finde Dart. Hun finder Dart, fordi hun ved et uheld kommer til at sælge et lykkeligt minde til manden ved korsvejen, som fortæller hende hvordan hun skal finde Dart (han er skummel! og han venter på Djævelen ved midnat …hele tiden), og så får hun røvet Dart fra kannibalsøstrene at gunpoint. Hun bringer Dart tilbage til sin krop med et kys, er ved at blive spist af en slem ting, Dart har fået kaldt frem fra malstrømmen, sulten og aldrig i dit synsfelt …men den kan dog skydes, hvis man er cool nok. Og dødsdrift-goth-Nee er ret cool. Så cool, at genopvågnede Dart bliver vildt fascineret. Og så var der en flok fugle, der prøvede at hakke Nee ihjel, måske fordi de havde ejerfornemmelser omkring Dart?

Andetsteds har konvojen fundet en lille by med en kraftstation. Shade kalder alle de fortabte lam til sig i malstrømmen, da vi har drysset en del folk ud over landskabet. Line forsøger at dræbe Pierre, da han kontakter Shade gennem malstrømmen, men det fejler, og under forsøg på at hjælpe Shade, som har fået noget grim feedback, kommer han til at dræbe en af hendes oprevne katte. Shade er uglad, Line er uglad, Pierre er nok slet ikke glad for at han ikke er en helt så ubekymret og udødelig kropsrøver som han troede han var.

Nee er uglad af princip. Faktisk er ingen rigtig glade bortset fra Dart. Jeg har vist også misset et enkelt kannibalangreb med svampete, og at Line er blevet full-fledged gal videnskabsmand (skiftet playbook til Savvyhead). Oh well.

Re: [AW] Konvojen by TroelsTroels, 16 Jan 2012 19:55

Syvende spilgang. Yikes! Det blev vældig dramatisk, og med en allerhelvedes cliffhanger. Og HOLD DA HELT OP, hvor ville det være rart med en Fluffy!

Referat

Noget tid er gået, så vi har downtime/start of session rolls. Line har katastrofe over hele linjen på sin Moonlighting: Folk er syge ad Pommern til, medicinen virker ikke som den skal, og en af de lokale går i chok og dør på bordet (hvilket bringer Lines Weird op på +2, men i øvrigt er noget af et problem, han var ikke just hr. Populær i forvejen, og hans venner freaker ud over at hans øjne bliver sære og sorte), og sprutsalget går skidt, fordi Barbie i stedet sælger stoffer, som dr. Kettle koger for sig selv. Jeg har regnet dig ud! Men der har ikke lige været tid til at gøre noget videre ved det endnu, selvom det er uholdbart. Shade har et mellemresultat på sin fine, nye Fortunes (for kulten), så der er surplus men Lotte skal også vælge en Want. Hun vælger den hjemmebryggede "possession", hvilket er lidt interessant idet Line ristede den mest oplagte besætter sidste gang. Ikke desto mindre er der uro i malstrømmen som måske har at gøre med fuglene, det er vist derfor folk bliver syge og medicinen ikke hjælper.

Skidt ser det ud, da AT kommer slæbende med stakkels, hårdtprøvede Rum, som er ved at dø af en overdosis. Line frelser ham (med et kys), og Rums dag er ikke færdig med at være hård! Vi genoptager problemet fra sidst med Millions, som er ved at blive til en fuglemutant, og får derfor ikke gjort det store for at håndtere Pierre, der nu har været på vej i lang tid. Stor fejl! Dart er fyr og flamme for at få indsat Millions i Snows plads i malstrømmen, mens Line godt lige vil spørge Millions. Millions er ikke så meget for at blive som Snow, for der var "en mand i hvid" som skar Snows hjerne åben for at gøre hende sådan. Shade kommer springende for at redde Millions fra den gale videnskabsmand. Shade! Du skulle have været ude og skaffe papirer! Der sidder fugle over det hele, som man skal flytte for at komme til.

Line gyder olie på de rørte vande og får puttet Millions i sin FREAKY MASKINE! Det lykkes med hjælp fra Shade til at berolige Millions for Line at pille et stykke fugleformet malstrøm ud af Millions, og han får det meget bedre. Uheldigvis går en masse fugle helt amok over dette her, og forresten skulle Shade have været ude og skaffe papirer. Næh, det har hun folk til, da hun har fået (netop købt) Maestro D'-movet "fingers i every pie", så en beundrer har skaffet noget NÆSTEN lige så godt som en rejsetilladelse, nemlig en tilladelse til at drive cirkus. Oooog netop nu høres skudsalver i det fjerne, og Pierres konvoj kommer til Ford. CRAP! Nu er vi nødt til at banke et cirkus på benene i en vældig fart.

Pierre er en mager ung mand i et ikke særlig velsiddende hvidt jakkesæt med et sært metalstativ stikkende ud af sit glatbarberede hoved. Med i konvojen er også hans videnskabsmand dr. (Merrill?), en tynd og plaget mand i en ENORMT hvid kittel. Mænd i hvidt, huller i folks hoveder… crap! Line taler med doktoren om teknologi (mens den freaky maskine bliver gemt!) og Pierre inviterer sig på date med den smukke, magnetiske Shade. Line åbner i desperation sin hjerne for at få mere at vide om mænd i hvidt, og der er veje bygget af døde mennesker, endeløse rækker af ansigtsløse dødninge-kloner, en meget trist doktor i hvidt, og et vældigt babelstårn midt i det hele. Og Dart og Pants banker en cirkusforestilling på benene for Pierre og hans folk. Den involverer blandt andet stakkel Rum som klovn (kan i huske at hans dag ikke var færdig med at være hård?) og kannibalen som cirkusfreak.

Skidt, skidt idé! Da kannibalen bliver præsenteret, går Pierre amok og kaster sig frem. Kannibalen kaster sig over Pierre og sætter tænderne i ham. Pierres livvagter skal til at pløkke kannibalen, Shade lægger sig imellem og bliver skudt i stedet. Den anden vagt skal til at skyde Shade noget mere (med noget som viser sig at være en stungun, for sådan noget har slavere naturligvis, men det ved Line ikke!) og Line sætter et oversavet mod hans hoved. Han trykker af alligevel, og Line blæser knoppen af ham. Har jeg nævnt, crap? Og netop som en million guns bliver afsikrede og Pierres folk er ved at slæbe afsted med Shade og kannibalen, beslutter Dart sig for at opfylde sit løfte til fuglene og tilbede dem højlydt, hvilket fremkalder en vældig sværm af dem.

Og der sluttede vi. Hængende ud over afgrunden.

Re: [AW] Konvojen by TroelsTroels, 27 Oct 2011 10:48

Sjette spilgang følger her. Det er så rart med en opfrisker. Stadig ingen Rikkelara, og ingen Rikkelara i en overskuelig fremtid. Det er ret bizart at vores ildkraft er så kraftigt reduceret. Men meget sjovt, at vi nu er så massivt meget bedre til at løbe eller snakke, end vi er til at skyde os vej ud. Der var fine kærestebreve fra Anne, hvis ordlyd jeg ikke kan huske.

Referat

Konvojen er nået til Ford og har været der et par uger. Folk tager for mange stoffer til at være vilde med at købe alkohol, og der er et par patienter, der skrider uden at betale, så Lines business går ikke så godt. Det er godt, vi har plyndringsgods fra Sunny Estates. Shade gør sit bedste for at holde styr på sit nye job som kult-leder. Der er visse som er meget begejstrede, ikke mindst har Pants heldigvis accepteret Shade som udlægger af Darts ord, men der mumles dog i krogene. Lotte tog egenskaben "insight" til sine followers, derfor kan de give bonusser i form af praktiske råd. Pants er meget praktisk! Dart, for sin del, er lettet over at være sluppet for at have det grønne steds glade folk hængende direkte på sig, men er dog foruroliget over at kunne se fugle, der måske ikke helt fysisk er der, og erindrer en tidligere samtale med Line om, at Darts hjerne måske er permanent på klem for malstrømmen. Og der går rygter om at den visionære, vejbyggende Slaver-leder Pierre (tror jeg nok?) snart kommer til Ford.

Et par lokale sikkerhedsfolk sparker døren ind til Lines ambulance og kommer med beskyldninger om at han har fjernet brændemærker fra undvegne slaver (han har i alt fald forbundet sårene, hvor de har forsøgt at skære deres brændemærker af). Line forsøger at vende situationen ved at holde de lokale ansvarlige for de to slaveknægtes ikke-betaling for lægehjælp, men sikkerhedschefen Jiminy (sp?) finder det ikke morsomt og må fysisk hives af Line, før situationen ender i blod og indvolde.
Imens har Goya henvendt sig til Shade for at forhøre sig om sin ven, der har et problem: Han er begyndt at gro fjer, og smitter det? Det er Millions, der er begyndt at manifestere malstrøms-fuglefjer fysisk! Men hvor er Millions?

Millions er blevet rekrutteret af Dart til at prøve at hjælpe med at lukke Darts hjerne, og Dart er åbenbart marginalt mindre foruroliget af Millions end af Line, som pt. arbejder som besat på en sær helvedesmaskine sammen med dr. Kettle og Meds. Millions sætter Dart til at meditere i en ring af fuglefjer, og åbne sin hjerne. Dårlig ide! Darts sind bliver flået langt bort i malstrømmen til fuglenes ø, hvor Snow fortæller mange, sære ting om at Dart bringer Verdens undergang i sit spor, og at dette er Darts livsmission. Da Dart ikke vil acceptere dette, bliver Snow meget vred og vil straffe Dart, men…

Shade har ledt efter Millions og finder sammen med Line Millions med den bevidstløse Dart, og Shade bruger sin evne til at kalde på folk i malstrømmen til at kalde Dart tilbage, lige i tide.

Dart er omtumlet og føler stadig ikke sin hjerne vildt lukket, og Line lover at prøve på at hjælpe med sin fantastiske maskine, mens Shade går ud for at prøve at skaffe oplysninger om Pierre og for at finde de to undvegne slavedrenge. Imidlertid bliver Shade ført på afveje af en upålidelig lokal fixer, der leder hende i baghold af Brace Win og Velasquez, kultister, der ikke kan tolerere at Shade har fortrængt forlængst forsvundne Dart-profet Clarion. På et hængende hår slipper Shade løs og er på vild og ret håbløs flugt gennem Fords gyder, da hun bliver undsat af den forelskede kannibal fra sidst, som maltrakterer Velasquez (Shade får reddet hans liv i sidste øjeblik).

Imens har Line presset Dart til at hjælpe med at kalibrere maskinen med sine hjernebølger, og Dart lader sig noget modvilligt anbringe i maskinen. Næppe har Dart sat sig, før Snow bryder igennem og besætter hende! Men i huj og hast bliver maskinen klar, så imens Dart farer forvildet om i malstrømmen, får Line aktiveret maskinen, og fanger Snows bevidsthed i et lukket kredsløb koblet til en monitor. Snow hamrer hjælpeløst på skærmen indefra, da den mere og mere blodtørstige Line dumper det meste af strømforsyningen ned i kredsløbet og rister Snows bevidsthed som tak for sidst for Peppers død. Dart kan vende tilbage til sin krop med hjælp fra Line og maskinen.

Shade præsenterer kannibalen for de andre og sender Velasquez på infirmeriet. Dart og Line taler om malstrømmen som har et Snow-formet hul i sig, om et halvt spædbarn og Fluffys blodtørst i Lines hoved, og om hvad man skal stille op med Millions, der efter en tur i malstrømmen med Dart er ved at være foruroligende fugleagtig.

Tanker

Det føles ikke helt endgamey, men det begynder at føles lidt midgamey. Og hold da op, hvor kan man lave vilde ting med Augury (Lines maskine, taget vha. Reality's Fraying Edge)! Der er stadig lagt i ovnen med den visionære vejbyggende slaveherre, og med at man vist nok skal have papirer fra Jiminy for ikke at være fair game for slavefangerne…

Re: [AW] Konvojen by TroelsTroels, 05 Oct 2011 14:27

Og vi er ved femte spilgang! Rikkelara var forhindret i at møde op, hvilket gjorde det nødvendigt at skrive Fluffy ud i denne omgang. Og jeg har skrevet referatet så kort jeg kunne efter sidste omgangs roman, så giv lyd, hvis jeg har glemt noget

Referat

Karavanen er på vej mod byen Ford oppe nordpå. Fluffy og Turner spejder efter fjender et stykke fremme, da Dart pludselig opdager, at de har overset noget - der er nogen, der ligger i baghold længere fremme. Dart og Line beslutter sig for at lave et kontrabaghold, sætte vognene i en cirkel, lade som om de har slået lejr og sætte bevæbnede vagtposter ud. Så de er pænt godt beredte, da kannibalerne vælter ned fra ruindyngerne. Ikke bedre beredt end at det lykkes en af kannibalerne at slæbe afsted med Dart. Det opdager Line først, da han er færdig med at skyde løs på de hylende horder, og da han har et par liv at redde, sender han et party ud for at undsætte Dart.

Dart kommer til sig selv, og den slags sker bare aldrig i en rar situation, gør det? Kannibalen har en kniv i struben på hende og snerrer ordløst ad Pants og AT, der er kommet til undsætning. Og Dart ser op på fuglene, der kredser over hende, og kalder på dem. To store måger kaster sig over kannibalen (tilsyneladende igennem Dart, hvordan skete det?) og Dart ser sit snit til at kæmpe sig fri - desværre samtidig med at AT skyder.

Så Shade er i gang med at finde ud af, hvor meget Line vil give hende for de medicinske supplies, hun tilfældigvis ligger inde med, da de kommer slæbende med en grundigt såret Dart, og Shade får travlt med at forhindre Bush i at tæve AT for at skyde Dart. Line har allerede brugt det stock, han havde på lager, på Clinton - og han var endda nødt til at lægge hænder på hende. Og hvem var det, han så Clinton bestjæle og efterlade i ødemarken? Nogen, han kunne huske, i hvert fald. Og et barn.

Vi går et par dage frem. Karavanen har slået lejr et sikkert sted og venter på Fluffy og Turner. De sårede kommer sig langsomt under Lines pleje, og vore helte har tid til at få vejret og prøve at få kontrol over konvojen. Line fanger Goya i sit forrådsskab - hendes far har tævet hende fordi hun stjal mad til Millions, så hun gik over til at stjæle fra folk, der ikke slog. Det er snart på tide at gøre noget for Goya, er det ikke? Line hyrer hende som ambulanceassistent. Og Shade tager en god tøsesnak med hende om, hvordan en fornuftig, udearbejdende pige passer på sig selv og bruger en kniv.

Og der er spørgsmålet om kulten - de er søde mennesker, og de holder meget af Dart, men de er en ganske lille bitte smule dogmatiske og en kende skræmmende. Og det er et godt spørgsmål, hvornår de slår AT ihel for at skyde Dart, og staklen gjorde det ved et uheld. Barbie foreslår Shade at hun kunne få Dart til at komme med nogle proklamationer, men da Shade fejler sit manipulate-rul, har Dart en bedre idé. Hvad med at Shade tager sig af hele pr-delen? Og Lotte har et ubrugt advance, så nu har Shade en kult (Followers and Fortunes)

Da man samles ved bålet den aften, har Shade nogle ting at sige om den rette vej til det grønne sted. Og om de ting, Dart drømmer og ikke kan huske. Og om, hvordan vi alle sammen skal være gode ved hinanden for at komme til det grønne sted. Og ude i mørket ligger en skikkelse og venter og holder øje - kannibalen, der hørte Shade synge og har fulgt efter dem i dagevis, fordi hun har fundet kærligheden.

Re: [AW] Konvojen by annevinkelannevinkel, 04 Sep 2011 21:25

Jeg kom til at springe et referat over, men her er spilgang fire:

jeg var lidt underforberedt til denne spilgang, for jeg havde ingen anelse om, hvor spillerne ville tage hen. Der var tale om at vende tilbage til Vandkulten efter Ula og Joes Girl (hvilket ville bringe os tilbage til første spilgang) men jeg var ikke sikker på, om det ville blive til noget, og jeg ville ikke lægge en masse forberedelse, der ikke blev til noget.

Til gengæld - det geniale ved at køre en AW-kampagne, hvor spilpersonerne flakker rundt i landskabet, er, at man mere eller mindre kan skrive enhver løs strøtanke ned og gøre den til noget, spilpersonerne møder hen ad vejen. Jeg havde et billede af et parcelhuskvarter, der var urørt og perfekt her 60 år efter apokalypsen, og hey presto - det kunne bruges.

Og én ting, jeg elsker ved mine spillere - de er utroligt gode til at investere i NPC'er. Det er noget, jeg selv har en tendens til at gøre, både som spiller og som spilleder, og det gør livet nemmere for mig som spilleder.

Der skete helt åndssvagt meget, så referatet er ca på længde med Krig og Fred uden helt at besidde de samme litterære kvaliteter:

Referat:

Vi starter morgenen efter begivenhederne sidste spilgang. Shade vågner tidligt med en nagende fornemmelse af, at der skal ske noget med det æg, hun fik. Og Do, den stumme fireårige sidder og kigger på hende. Lotte er i tvivl - skal hun lade Shade give ægget til Do, hvad end konsekvenserne bliver, eller lade Shade tage 1 harm? Do gestikulerer, at han er sulten. Og det viser sig, at Shade ikke er sådan et menneske der får små børn besat af fuglene. Ægget brister i hendes lomme og efterlader et lille fugleskelet, og Shade mærker en stikkende smerte i hovedet.

Dart, som var taget ud for at prøve at finde en sikker rute ud af området, kommer tilbage lidt senere. Lejren ligger stille hen i den tidlige morgen. Alt ånder fred - bålet er døet hen, alle sover, HT kommer møjsommeligt kravlende hen mod lejren med dybe snitsår over hele kroppen. Han overlevede altså natten! HT er en af mine allerbedste yndlingsnpcer. Dart slæber ham hen til infirmeriet, hvor Line tager imod med blodsprængte øjne og alle tegn på en virkeligt dårlig nat. Fluffy ligger på en båre i infirmeriet, det gør Turner også, og Shade og Do ligger og sover på gulvet under et kæmpe vægmaleri. Kan Dart ikke lade de mennesker være alene et øjeblik?

Troels er i en lidt skæg situation. Hvis HT dør i Lines varetægt, stiger Lines weird. På den anden side har Line sin weird markeret, så han får experience ved at prøve at lægge hænder på HT. Troels vælger at kæmpe for HTs liv og har faktisk held til at redde ham - selv om han tager 1 harm, da HTs hjerne åbner sig og slår løs på Lines hjerne.

Fluffy er hårdt såret, Line har det heller ikke for godt, Darts bil er skadet - og konvojens mekaniker, Wisher, er død. Man kunne tage tilbage til Station, men det er der visse problemer med. Eller man kunne sætte ud i vildnisset og håbe, man kan finde et sted at købe medicin og finde en mekaniker. Det er Dart, der får sidste ord i den sammenhæng, og hun gider afgjort ikke vende om.

Jeg har lavet et move for at finde ting i vildnisset, og det lykkes Dart at finde en karavane - halvt handelsmænd, halvt cirkus, på vej mod Station men så langt væk, at vore helte godt kan følge med et stykke vej. Så de bruger et par dage i karavanen, køber ind, tuskhandler, drikker sig fulde, kommer sig. Shade møver sig ind hos Barbie, der ejer den kørende bar, og begynder at synge i baren - først i fuld tilstand, men senere mere og mere (Lotte har købt movet Artful and Gracious, og Shade har fundet et nyt talent). Line hverver en ny mekaniker til konvojen - Meds, der er søster til karavanens mekaniker og er henrykt ved tanken om at komme til at arve Wishers værktøjer. Gone, Shades tilbeder, kommer i problemer med et par gamblere, da han prøver at skaffe penge til at købe gaver til Shade. Og Balls, det kvaj, kommer ned i infirmeriet og fortæller med et bredt grin, at han tævede tre fyre for at bagtale dem, der følger Dart i jagten på Det Grønne Sted. Hans kæreste, Pants, må være så imponeret. Er det ikke bare fedt? Nej, synes Line. Han foreslår, at de bryder op nu og med det samme.

Meds har jo været denne vej før - det område, de er på vej ind i, er Slaver-territorie, der ligger en større bosættelse en uges rejse fremme, østpå skal der være kannibaler og Vestpå er godt scavenging-land. "Scavenging?" siger mine spillere. Jada. Steder hvor der er ting at finde og farligt nok til at alle tingene ikke er fundet. Okay. Der vil mine spillere gerne hen. Med en blanding af Open Your Brain og find-vej-rul finder de et godt sted at lede. Og på vejen finder de en lille dal fuld af blå blomster. (Mit find-vej-move har som en af de ting, man kan vælge, at "du finder noget af uventet skønhed") Og midt i dalen ligger naturligvis ligene af to tidligere uheldige scavengere - dækket af blomster, og kun til af finde fordi deres datter stadig ligger og græder. Og fordi mit find-vej-move også har valgmuligheden "Du mister ikke noget", og fordi Marie fravalgte den, er dette den nat, hvor Pepper dør - hun er aldrig kommet sig efter fødslen, og da Line prøver at åbne sin hjerne for at redde hende, vandrer Frost direkte ind for at vise ham noget. Hun har en kniv, og den er så smuk! Vil Line stikke hende ned med den? Ja, åbenbart. Han stikker den direkte i ryggen på hende, og hun ligger og dør inde i den psykiske malstrøm, med Peppers sjæl fanget i sine hænder. Og Line kommer til sig selv på 2 harm. Hvad gik det ud på? Og er der nogen, der tror, at vi har set det sidste til Frost?

Og midt i det ødelagte landskab ligger et perfekt velplejet gated community med hvide huse og grønne, nyslåede græsplæner. Og der er ikke et menneske at se, bortset fra et par indtørrede lig liggende ved hegnet. Spooky.

Jeg har haft det her move liggende et stykke tid med en tanke på, at det nok kunne bruges til ét eller andet:

Når du vover dig ind de rene steder, så rul +weird og vælg to eller én:
- Du kan blive et stykke tid
- Du kan tage noget med dig
- Du kan slippe ud igen.

Så da Fluffy går hen til porten, lyser en skærm op, og en behagelig kvindestemme byder Fluffy velkommen til Sunny Estates og beder om hendes adgangskode. Og det lykkes faktisk Fluffy at give det elektroniske sikkerhedssystem personalenummeret på en vagt, der ikke har været på arbejde i 60 år og fem dage, og portene svinger op.

Hvad er der værd at stjæle i et overklassekvarter, der har været forladt siden nogle dage før katastrofen, og er blevet plejet kærligt af de elektroniske sikkerheds- og rengøringssystemer? Line går direkte efter et hus, der ser ud til at have haft spædbørn - han har Peppers baby at fodre på. Der er rent faktisk mælkeerstatning derinde. Og lidt førstehjælpsudstyr. Og gode sko. Og et pengeskab oppe i kontoret, som Shade ser på, da hun pludselig trigger en hologramoptagelse, husets herre har efterladt til sin datter, hvis hun skulle vende tilbage engang, når alt er blevet i orden. Shade kigger forvirret på ekkobilledet fra en forgangen tid, som det taler til sin for længst døde datter - og så stikker hun af med smykkerne.

Planerne om at raide endnu et hus bliver opgivet, da sikkerhedssystemet bliver aktiveret, og spilpersonerne må flygte over hals og hoved. Og vi efterlader spilpersonerne tilbage on the road, på vej dybere ind i slaver-territoriet.

Overvejelser:

Dette var en lidt aparte spilgang - relativt stille, og selv om jeg fik rykket på et par af mine fronter, var der ikke store og dramatiske begivenheder, og der var utroligt meget improvisation fra min side. På mange måder mindede det faktisk om en første spilgang. Set i bakspejlet begik jeg også den fejl, da vi faktisk havde første spilgang, at jeg gik for meget efter at skabe voldsomme begivenheder. Første spilgang i en AW-kampagne kører efter en lidt anden skabelon end de andre og har til formål at etablere spilverdenen og give spillederen materiale at arbejde med. For at hugge terminologi fra Play Unsafe, etablerer første spilgang en platform, som man så kan lege med og rokke ved senere hen. I vores første episode spillede jeg mere efter at få ting til at ske end efter at etablere en platform, og det har gjort ting sværere for mig senere hen - jeg har mindre at arbejde med, og jeg har mindre af et billede af, hvem spilpersonerne er (eller var ved historiens start). Det ser ud til at være en fejl, folk generelt begår, og jeg var faktisk også opmærksom på den - jeg glemte bare alt, da første spilgang startede. Det er opmuntrende at se, at man kan bygge sin platform senere i spillet.

Re: [AW] Konvojen by annevinkelannevinkel, 04 Sep 2011 21:21

Vi har været lidt sløve med at få få lagt op, men efter i alt syv aftener er kampagnen afrundet. Her følger ret kortfattede referater af spilgang nr. 5, 6 og 7. Korreks mig hvis jeg har galt fat i noget. Jeg har ikke lige notearket til 5. kapitel.

5. Nogle af detaljerne står mig lidt uklart, og jeg har ikke lige note-arket. Frederik var spilleder, Anne og Troels var spillere. Oraklet var The Unquiet Past. Ikarus (/Anne), nu Hannos (/Troels) arving, kom med sin slagne hær hjem til tårnet fra et fejlslagent erobringstogt ved vintertid. Anastasia (NPC under Frederik), hvis senere skæbne vi egtl. fik afgjort i 3. kapitel, havde født en vanskabt og forbandet søn af blodet til Hanno, med flagermusevinger i stedet for arme, og hun ville meget gerne have Hanno til at anerkende lille Hannibal som arving (hvilket Hanno ikke var meget for). Anastasia konfronterede Hanno med barnet foran den hjemvendende hær. I raseri greb Hanno barnet og forlangte at Ikarus for endeligt at vise sit værd som arving trods sit nederlag skulle sætte barnet ud i skoven for at dø. Ikarus bragte barnet hjem til sin far (en lokal stormand) i stedet, en mulig løs tråd, som vi aldrig fik fulgt op på. Ikarus blev duperet af sin kønne kusine (hvis navn jeg ikke erindrer), som ville giftes med ham. Det fik Hanno dog udskudt til efter Ikarus' næste hærtogt, og så havde Hanno været i skørterne på kusinen. Midt under balladen dukkede gesandter fra den gamle anatolske hovedstad op med en lille seksårig prinsesse Katharina og forlangte at Hanno skulle gifte sig med hende og få en arving med hende. Utilbøjelig til at bøje sig for anatoliernes sære forkærlighed for blodsarvinger endte Hanno med at hugge de formastelige gesandter ned og indkassere prinsessen til senere brug. Rasende over Hannibals skæbne forsøgte Anastasia at forbande Hanno, men blev proppet levende i en magisk glaskiste dybt under tårnet (se kapitel 3). Nu havde Hanno fået nok af hende! Og Ikarus og Hanno forsonede sig, sådan da.

6. Hovedpersonen var Natalia (se 2. kapitel), i form af hendes spøgelse 300 år senere, spillet af Rikkelara. Anne spillede Kybele, en mystiker med og på sære stoffer, efter syv år hjemvendt til Hannopolis, en provinsby ved tårnet ved kysten, som engang var imperiets arnested. Kybele ville vække tårnets ånd og forsøge at forårsage verdens undergang. Frederik spillede Lekris, leder for Hannokulten i Hannopolis, og eksmand til Kybele. Jeg (Troels) var spilleder. Vigtige NPCer var Dido, den sidste efterkommer af Hannos og Natalias slægt i byen, og tårnet selv. Natalias hævngerrige spøgelse vågnede til dåd fordi Lekris for politisk vindings skyld fejrede Landfaldsdag med rent ud sagt ussel og populistisk karnevalsfjas. Dido og Kybele havde allieret sig om at åbne tårnet (af hver deres grund), og Natalias spøgelse blev lokket ned i en flaske vin for at kunne bevæge sig uden for tårnet. Udenfor løb de dog ind i Lekris udenfor, som forsøgte at hugge Dido ned for fode. Lekris blev dog besat af Natalia fordi han knuste vinflasken og kom til at få lidt af vinen i munden. Efter at have løbet amok, besat, og hugget bysbørn ned for fode, lykkedes det dog for Lekris at pisse spøgelset ud. Det førte så til en af de mere bizarre scener nogensinde, hvor Kybele forførte Dido, som dog forsøgte at lokke lidt af urinen (med Natalias spøgelse i!) i Kybele. Dido endte dog med selv at måtte suge spøgelset op efter at have givet sig hen til Kybele. Til slut brød Kybele ind i tårnet for at vække tårnets ånd, og både Lekris og Natalia/Dido fejlede i at stoppe hende. Så til slut vågnede tårnets slumrende ånd og strålede ud af tårnet med al krystalkraftens lys! Dette er ret beset det kronologisk seneste kapitel, så måske gik verden faktisk under her? Eller også var det sådan en lidt relativ apokalypse, Buffy-style. Hvem ved?

7. og sidste. Troels var spilleder, Anne spillede Ikarus og Rikkelara spillede præstinden Simta fra Byelopol. Byelopol var en ørkenby, hovedsæde for Byelobogs kult, som Hanno (offstage som kejser) ville gøre til statsreligion for at få has på gammelanatolske skikke. Ikarus med følge kom til byen for at besegle alliancen med et ægteskab mellem Ikarus og en udvalgt præstinde, Simta. Dette vidste Simta dog ikke, og kom vej hjem fra flere års rejser (i anledning af en vigtig helligdag, derfor havde kulten regnet med at kunne disponere over hende). På vej til byen under en støvstorm løb Simta ind i Ikarus' følge, og var ved at blive indkasseret som bytte af Ikarus' vagtkaptajn Boadicea (se kapitel 2). Dette fik den viljestærke Simta dog forpurret og talte med Ikarus. Ingen af dem anede, at det var meningen, de skulle giftes. I Byelopol blev de modtaget til generalprøven på borgmester Pyotr Gogolnikofs begravelse. Ikarus havde nemlig forlangt hans henrettelse pga. en diplomatisk fornærmelse, og hans egentlige død og begravelse skulle foregå dagen efter brylluppet …som skulle stå dagen efter generalprøven. Den dødsdømte borgmester gik rundt med en hampekrans om halsen af samme grund. Ypperstepræstinden Alma forsøgte at dominere Ikarus ved at gøre ham afhængig af lotusekstrakt. Afhængig eller ej marcherede Ikarus op på bjerget, ind i templet og huggede ypperstepræstinden ned (Hanno ville være stolt!). For at forhindre katastrofalt sammenbrud i forhandlingerne fik Simta, der absolut ikke var til sinds at gifte sig, skubbet sin temmelig meget mindre viljestærke søster Marika ind i sit sted, og forsøgte at forhindre Marikas rasende forlovede Aleksej (tidligere bejler til Simta selv) i at nedkalde imperiets vrede over byen ved at ophidse en vred hob mod Ikarus. Det gik dog meget galt og Simta blev selv brændt af hoben. Borgmesteren fortalte Ikarus hvor hobens ledere var og tiggede for byens overlevelse. Ikarus benådede borgmesteren, huggede hobens ledere ned for fode og drog bort med Marika (af Ikarus uflatterende men rammende betegnet som "en våd høne") på slæb. Hannos adoptivsøn var blevet helt voksen og kejserlig!

Hanno stod (x2) øverst på listen, men jeg syntes egtl. at hans historie var vel fortalt, og vi blev enige om at afrunde kampagnen. At verden svævede på undergangens rand et par århundreder i fremtiden generede os ikke rigtig.

Det var fint! Og som sædvanlig var det sjovt at se hovedpersoner vokse frem undervejs, ret uforudsigeligt. Her Hanno, så Ikarus, og ikke mindst forholdet mellem dem. Selv om ingen af dem var til stede i 6. kapitel, dominerede de alligevel begivenhederne.

Re: IAWA - Anatolia & Burgundia by TroelsTroels, 10 Jul 2011 00:10

Love Letters er et værktøj, MC kan bruge ved spilstart. Jeg planlægger ikke at bruge dem hver gang, men denne gang ville jeg gerne fiske lidt efter, hvad spillerne var interesserede i at se ske i verden, så jeg skrev et par kærlighedsbreve:

Kære Fluffy

Så hvad er der løs? Efter et par dage i Lines vogn og et par dage i ro her i Station er du frisk og ovenpå, og der er ting at lave. Har du lyst til at prøve at samle konvojen, for eksempel? Det har lidt været dem, der betalte dig (Line har ikke så meget at give med alle de rollinger, og Dart lader ikke til at forstå, at hun ville være krageføde, hvis det ikke var for din beskyttelse – har du egentlig fået en undskyldning for, at hun efterlod dig? Jeg var bare nysgerrig…) Eller du kunne finde en anden næringsvej, naturligvis… Alle muligheder er åbne for en ung, handlekraftig hvad-end-du-er.

Under alle omstændigheder: Rul + hard. 10+: Vælg 2. 7-9: Vælg 1

  • Der er tre af vognene fra konvojen, der har fundet herned, og der er en god chance for, at nogle af de andre vil være til at finde – hvis du for eksempel kunne få Dart til at tage ud og lede efter dem.
  • Wisher har ikke prøvet på noget, og du er klar, når han gør det
  • Det der insektbid du fik? Det er ikke noget.

Ved 2-6: Vælg 1, men ved spilstart er du og Turner alene og i knibe

Knus og kram,
Din MC

Rikkelara slog rigtig fint, og valgte at have styr på Wisher (det kom ikke så meget i spil, men vi har ham til gode til senere) og have tre vogne hjemme - Pants & Balls, Mimsy og Goyas familie

Kære Line,

Busy, busy, busy! Der er én ting, man kan regne med i Apocalypse World: Folk bliver syge. Og det betyder, at du kan gøre forretninger og fodre alle dem, der stoler på dig. Og redde liv mens du gør det. Yay dig!
Der er nok at lave for en Engel her i Station, og folk betaler da også nogenlunde velvilligt. For en connaisseur er der endda et par meget aparte små infektioner, de pådrager sig.

Rul + sharp og vælg 2 (hvis du ruller 10+), 1 (på 7-9)

  • Du er udmærket klar over, at folk her planlægger at tvinge dig til at blive, og du ved, hvad du vil gøre ved det. (+1 til hvad end du vælger at gøre, fordi det bliver sejt at se)
  • Den der infektion, de lokale har – du har fundet en måde at behandle den uden at bruge for meget af dit medicinforråd. Og med en god chance for ikke at slå nogen ihjel.
  • Der er ikke nogen af dine unger, der er syge.

På 2-6: Vælg én, men jeg har en virkelig problempatient til dig.

Knus og kram,
Din MC

Troels slog et smukt 7-9 og valgte at have styr på infektionen. Det fik vi ikke så meget i spil, men vi må lade ham have det til gode. Til gengæld var en af ungerne syge - jeg valgte at lade Goya være ramt af sommerfuglelarver - og han var noget så uforberedt, da Kelloggs goons hev ham ud af sengen

Kære Shade

”All the boys think she's a spy / she's got Bette Davis' eyes” - så hvad tager du dig for, smukke? I har haft adskillige dage her i byen. Tid nok til at fordreje hovederne på omtrent alle. Og til at skaffe sig proviant til det næste stræk vej… Lad os høre, hvad du har lavet på det sidste. Og så har jeg lidt nyt til dig:

Rul + hot. Ved10+:Vælg én. Ved 7-9: Vælg to.

  • Du er begyndt at have den drøm, du ved nok, igen.
  • Kellogg, som ser ud til at være boss her på stedet, er mopset over, at hans kone er vild med dig.
  • Af alle de steder, I kunne have søgt hen for at proviantere, skulle I lige vælge ét hvor der er nogen, du desperat gerne vil undgå. Hvem?

Ved 2-6: Vælg to, og jeg har en ubehagelig lille ekstra overraskelse til dig.

Knus og kram,
Din MC

Jeg var lidt usikker på, hvad Shade faktisk handlede om, så mulighed 3 var skamløst fiskeri. Lotte slog under 6 og fravalgte option 3, men til gengæld udstyrede jeg hende med en flaske forgiftet sprut. Jeg havde planlagt den flaske. Jeg var så glad for at få lov at bruge den.

Kære Dart

Endnu en lille bosættelse, stopfuld af mennesker der er fanget her som rotter i en fælde. Du må vist bare have lyst til at få provianteret og komme væk? De åbne veje kalder. Der er bare et par småting i vejen…

Rul +sharp. 10+: vælg én, 7-9: vælg to. 2-6: Alle tre, og da du kommer tilbage til din bil er der nogen derinde.

  • Der er et par af de lokale, der er overbevist om, at du er kommet for at føre dem til det lykkelige land, og byherren er mildest talt knotten.
  • Den der galning, I prøvede at slippe fra, Mother Superior hed han – han er på sporet af jer.
  • Okay, det lyder sindssygt, men der er noget galt med fuglene. Måger, krager – der er bare noget her, der ikke er rigtigt. Og det er dig, de holder øje med.

Knus og kram,
Din MC

Igen, jeg smed nummer 3 ind for at se, om Marie var interesseret i noget Weird. Marie valgte 1 og 3, og jeg fik lov at smide krager efter hende. Yay!

Endnu et referat, til nytte for min forvirrede hukommelse – og spillernes. Jeg har nogle noter om, hvordan det egentlig var at spille ved snarlig lejlighed.

Referat

Vi talte sidste gang om, at spilpersonerne ville finde et sted at proviantere og måske finde resten af konvojen (den blev spredt for alle vinde da vandkulten gik amok). Vi starter efter et par dage i Station, som er grundlagt ved en gammel jernbanestation.

Spillerne ender med at blive skilt ad ret hurtigt – Dart og Fluffy tager ud at lede efter resten af konvojen, mens Shade og Line bliver i Station.

Shade sidder og drikker med Met, da den flaske sprit, de har ”lånt” af Line, viser sig at være forgiftet (Lotte havde slået rigtigt dårligt på sit Love Letter, og dette var den ubehagelige overraskelse, jeg lovede hende). Det lykkes hende og Gone (en NPC, jeg trækker ud af øret til lejligheden) at slæbe hende ned til Line, hvor situationen ikke bliver lettere af, at Shade og Line begynder at skændes, og Gone pludselig opdager, at det var Lines sprit, der er årsagen. Det lykkes Line at redde Mets liv (blandt andet fordi Shade distraherer Gone ret massivt), hvilket byherren Kellogg (hvis yndlingskone Met er) afgjort værdsætter. Dog ikke mere end at han slæber Shade afsted for at finde den skyldige – det må tydeligvis være en af dem på baren, ikke? Tjah – Shade har held til at bilde ham ind, at det må være Mother Superior (bandelederen fra sidste spilgang).

Imens har Line behandlet Goya, hvis far har givet hende en omgang tæv. Det ville ikke have gjort så meget – Goya er vant til det – men desværre er sommerfuglene kommet i såret, og lige nu er der ubehagelige tegn på bevægelse under huden. Line har ren succes med sit forsøg på at skære det ud, og Goya giver ikke en lyd fra sig, mens han skærer larverne ud af armen på hende.

Og Dart og Fluffy er ude i vildmarken (jeg glemte at benytte lejligheden til at give nogle landskabsbeskrivelser, men jeg håber, min sjæl vil finde frelse alligevel) for at lede efter den spredte konvoj. Det er et godt stykke tid siden Dart åbnede sin hjerne for at finde ud af, hvorfor fuglene holder øje med hende, men effekten kommer først nu – et stykke tid er alt et virvar af flaksende vinger og mærkelige skikkelser, og da hun kommer til sig selv, er Fluffy røget af vognen, og der er et mærkeligt, usynligt æg i hendes lomme. Og kragerne er væk.

Fluffy (som ikke er lavet til at udforske vildmarken på egen hånd) render ind i en flok af Mother Superiors goons, og mejer dem ned. Da Dart ankommer, er kamppladsen ryddet, og der er ikke andet tilbage at gøre end at plyndre ligene. De ukuelige to fortsætter ud for at finde deres rejsekammerater (uforstyrret af et kort møde med Smerter Knægt, der meget gerne ville have Fluffy til at skære Dart en ekstra mund at grine med) og har faktisk held til at finde Rum og Peppers vogn og Brace Runs anhængermotorcykel. Pepper har født og er sølle, Rum er panisk af samme grund, Brace Runs motorcykel er i stykker – men ikke mere i stykker end at det Flåede Barn inde fra Malstrømmen kan fortælle Fluffy, hvordan hun kan lave den (Rikkelara har købt Things Speak til Fluffy). Og der er nu kun tilbage at vende hjem.

Men der er lige én ting: Mother Superiors bande har opdaget Dart og Fluffy (et af rullene undervejs gav, at noget fandt dem, og jeg valgte at lade det være MS og at lade ham følge efter dem). Mother Superior tropper op uden for Station næste morgen og beder pænt og høfligt om at få spilpersonerne udleveret til tortur og pludselig død. Da byherren Kellogg har sin egen agenda, virker det meget naturligt for mig, at han vil give alle andre end Line til Mother Superior og prøve at gemme Line af vejen.

Shade bliver hevet ud af sin skønhedssøvn (og Gones seng) på et utilbørligt tidligt tidspunkt og hevet ind på Kelloggs kontor, hvor Kellogg meget gerne vil vide, hvad helvede det er, der foregår. Det lykkes hende at overtale ham til at lade være med at udlevere dem, og i stedet sende Fluffy ud i spidsen for en bande.

Dart og Fluffy bliver vækket og får at vide, at de har meldt sig frivilligt til at smadre MS's bande. Det tager de nogenlunde med sindsro – vi laver et Read a Sitch-rul og så går de to til makronerne og massakrerer MS's bande. De få overlevende flygter, efter at Fluffy har taget livet af Mother Superior.

Imens er Line blevet slæbt væk – Kellogg har alle planer om at beholde Line som huslæge, og Line er ligesom omgivet af gidsler. Desværre for ham har Line held (eller Cool) til at forgive sine fangevogtere og stikke af for at redde Shade, som er blevet bundet og kneblet på Kelloggs kontor som gidsel. Line og Turner (som er hypnotiseret af Shade – og en handlekraftig ung dame) har held til at overmande vagterne og befri Shade.

Og vore helte flygter for fuld motor. Shade har held til at redde AT (en af Kelloggs goons og kæmpestor Dart-fanboy) og Gone og få dem med sig. Og Dart vælger for en gangs skyld ikke at efterlade Fluffy – selv om Dapper (Kelloggs henchman, og en kniv-psykopatisk galning, vi nok ser mere til senere) får held til at give Fluffy et par pæne sår at huske ham ved – den slags tæller som kærestebreve i Apocalypse World.

Så altså: Vore spilpersoner er ude i vildnisset igen, pilgrimme på vej intetsteds hen. Og folk er sårede, og Lines førstehjælpskasse er ved at løbe tør…

Noter til næste spilgang:

  • Konvojen består pt af spilpersonerne, Goyas familie, Rum, Pepper og ungerne, Millions, Pants & Balls (jeg var nødt til at bruge de to sammen), Brace Run, Turner, Wisher, Gone, AT, Mimsy og Lines crew og unger. Rigeligt at arbejde med – i hvert fald 21 personer, hvoraf nogle ikke er skrevet op som trusler endnu (AT og Gone, for eksempel). Jeg planlægger at skrive en front op for konvojen.
  • Næste spilgang: Måske lidt mindre hektisk? Det er meget naturligt at ønske at smide fyrværkeri i hovedet på spillerne hele tiden, men jeg ville gerne bruge lidt tid på at udforske verden og spilpersonerne og alt det.
  • Og jeg tror det er på tide at se Line åbne sin hjerne. De ting, der sker, når Dart og Fluffy åbner hjernen, minder om hinanden, men Shade's psykiske malstrøm føltes helt anderledes. Jeg gad vide…
  • Og de løse ender: Wisher pønser tydeligvis på noget (og har han haft tid til at bygge alliancer?). Alle er sårede – og jeg tror faktisk nok, der er sommerfuglelarver i Fluffys sår. Der var nogen, der hældte gift i en af Lines spritflasker. Og hvad er der med Shades drømme og det usynlige æg i Darts lomme?

Det var skægt! Lad os gøre det igen.

Jeg er ret vild med, hvordan udfaldene 7-9, succes MEN dit liv bliver kompliceret, virker i spil.

Re: [AW] Konvojen by TroelsTroels, 05 Jun 2011 09:13

Første spilgang af vores Apocalypse World-kampagne!

Spillerne er Troels og Rikkelara (som spiller IAWA sammen med mig), min søster Lotte, og Marie, som spiller Ars Magica med Troels. En blanding, hvor alle kender nogen, og alle har nogen, de ikke kender - det er egentlig ret udmærket.

Spilpersonerne:

Vore helte er et multietnisk sammenrend af apokalyptiske driftere. Driveren Dart med de kolde øjne og det vilde hår vil egentlig bare gerne være fri og leve for at lægge horisonten bag sig. Desværre har folk sat sig i hovedet, at hun er skæbnebestemt til at finde et meget vigtigt sted hen, så der danner sig en konvoj omkring hende. Dart er inderligt irriteret over det - den del, hun bedst kan leve med, er Angelen Line, på trods af hans uvane med at samle flokke af mennesker om sig.

I Lines kørende infirmeri finder man, foruden Nurse Nee (som er travlt i gang med at lære sygeplejerskekunst ved at læse lægeromaner) og bitre doctor Kettle, et sammenrend af forældreløse unger. Og Kettles destillationsapparat, for resten. Line er en køn ung mand med vagt afrikanske træk og lidt af et skyldkompleks.

Skinneren Shade har manøvreret sig ind i Darts bil (uden at vi i øvrigt ved, hvad der er mellem dem) og i Lines seng. Hun er en purung, hypnotisk smuk pige med et asiatisk måneansigt og lyse øjne. Det bliver spændende at se, hvad hun vil med sit liv, ud over at klare sig igennem på sin sex appeal - hvad hun i øvrigt gør glimrende.

Gunluggeren Fluffy (not to be fucked with) får sin forplejning og lidt ekstra ved at forsvare konvojen. Ingen ved, hvad køn Fluffy er - gale dræber ses aldrig uden rustning. Hyn er i hvert fald skræmmende ung - mere et menneske, der er på vej til at bruge sit liv på at slå folk ihjel, end ét, der har brugt sit liv på det. Fluffy har et crush på Shade (som er rædselsslagen for Fluffy), er venner med Line og har grund til at være knotten på Dart, som lod Fluffy i stikken.

Referat:

I løbet af character creation bliver det fastlagt, at Fluffy fik Dart ud af noget alvorligt rod, og at Dart lod Fluffy i stikken. Så vi starter lige efter. Et fredeligt provianteringsophold gik helt, helt galt, og nu er konvojen spredt for alle vinde.

Dart og Shade sidder i deres bil, gemt i en bunke skrald, og håber, Mother Superiors bande forsvinder af sig selv. Fluffy er i gang med at snige sig ud af Gnarlys lejr - hun blev taget til fange, da Gnarlys vandkult pludselig gik amok og overfaldt folkene fra konvojen. Line ligger udenfor lejren sammen med Nurse Nee og prøver at skabe sig et overblik, før han sniger sig ind og redder fangerne.

Fluffy finder Gnarlys telt og smadrer ham, hans bodyguards og en tøs med en garotte - og får sine guns tilbage, hvilket gjorde godt. Line og Fluffy befrier fangerne og flygter.

Imens bliver Dart og Shade nødt til at flygte (den stakkels fyr, der var ved at tage en tissetår op ad Darts pickup-truck, får det ikke godt lige med det første), og de har held til at undslippe Mother Superiors motorcykelbande, takket være en kombination af Shades karisma og Darts køreevner.

Vore helte finder sammen hen mod aften. Shade og Dart sidder ved bålet, da ambulancen kommer kørende, fuld af flygtninge. Der er ingen hårdt sårede (det er en fejl på min side - det giver mening, at de hårdt sårede er efterladt, men Line er Touched by Death, så der burde have været et dødsfald), men til gengæld er der et par stykker, der ikke er for tilfredse med, at Line blev nødt til at efterlade Joes Girl og Ula, der var for hårdt medtagne til at følge med. Goya (som er en af Lines unger) er ulykkelig og forvirret, mens Whisper har mord i øjnene - han lå i med Joes Girl. Whisper er for resten forbløffende uskadt - gad vide hvorfor?

Fluffy vælger ikke at gøre noget ved det ganske rimelige nag, hyn bærer til Dart, men tager sig i stedet af at pudse sine våben - mens Turner, der gerne vil kunne forsvare sig næste gang, møver sig ind på Fluffy for at få våbeninstrukser. Line forsøger at finde lidt trøst hos Shade (han ved, hun kommer til at ødelægge sig selv, men alligevel…) men kommer til at hoste op med en dosis morfin til Shade, før hun går i seng med ham.

Og Dart sidder ved bålet og deler sine bønner med knægten Millions. Og Shade falder i søvn på ladet af Darts Truck, med armene om Turner, der er helt forblændet. Og himlen koger over den smeltede by, rødlilla og oplyst af kuglelyn.

Bemærkninger:

Vi havde kun én, der åbnede sin hjerne. Fluffy bryder sig absolut ikke om at gøre det. Det Flåede Barn, der dukkede op i udkanten af hendes synsfelt, var nu meget meddelsom i denne omgang (Rikkelara rullede et fint 10), men gad vide om det altid er så medgørligt? Og hvad med den talende håndgranat? (åh jo, den skal med! Før eller siden.)

Jeg skulle måske være gået efter en endnu mere almindelig hverdag som første spilgang. Jeg har relativt få NPCer at arbejde med nu.

Vores setup er, at spilpersonerne er konstant på farten. Spillederforberedelse i AW består meget af at trække på etablerede NPCer og spilpersonernes relationer til dem, hvilket naturligvis bliver lidt kompliceret her. På den anden side har spilpersonerne tydeligvis en evne til at rode andre mennesker ind i deres liv, så jeg kommer til at have ting at arbejde med. Og jeg skal se at finde nogle mobile trusler.

Næste gang:

Formålet med første spilgang er at give MC noget at arbejde med - NPCer, situationer, et billede af spilpersonernes hverdag. Så hvad har jeg at lege med til næste spilgang? Der er hele spørgsmålet om, hvor vore helte får forsyninger fra - vand, mad, kugler, benzin. Der er profeten Clarion - hvor og hvem end han er, og kulten (åh jo, der er en kult). Der er konvojen, der er spredt ud over det hele, og måske kan samles. Og jeg er ikke sikker på, vi har set det sidste til Mother Superiors bande og resten af vandkulten. Og åh, der er alle de små waifs and strays, Line har samlet om sig.

Jeg gad vide, hvad Whisper vil gøre. Jeg gad vide, hvem Clarion er. Jeg gad vide, hvordan det ser ud, når Dart åbner sin hjerne.

[AW] Konvojen by annevinkelannevinkel, 03 Jun 2011 22:58

I tirsdags spillede vi fjerde kapitel. Undertegnede, Lara og Anne var til stede. Frederik var forhindret. Hanno (Troels) stod øverst på Owe-listen, så Hanno var med. Jeg valgte oraklet God Kings of War for at få noget mere cast-of-thousands krigsdrama i spil. Som element valgte jeg…

  • "Den første gang en ung soldat, presset i tjeneste mod sin vilje og uden andet ønske end at vende hjem, har dræbt".

Derudover trak vi:

  • 100 krigsskibes ankomst ved en uforberedt kyst
  • En raseriets og grådighedens dæmon, den hemmelige magt bag en tyrans trone
  • Noget med et forfædrene sværd og en lokal krigsherre, som jeg ikke kan huske den præcise formulering af (og Lara har min bog)

Lara meldte sig som spilleder.
Anne valgte at være den unge, ufrivillige soldat, som viste sig at være en lokal herres søn, bevæbnet med et magisk forfædrene sværd. Den lokale herre havde underkastet sig Hannos ekspanderende rige og stillet sin modvillige søn til krigstjeneste. Han hed Ikarus og hans far Dædalus.
Af NPC'er lavede Lara:

  • Hannos sværd Arzach (en gammel kending), som vil kæmpe mod Ikarus' sværd og i øvrigt svælge i blod.
  • Den burgundiske admiral Hammurabi, som ankommer med en flåde på hundrede skibe og vil overtage Hannos domæne.
  • En raseriets og grådighedens dæmon, som kanske er den hemmelige kraft bag Tårnet ved Havet. Den kom ikke i spil (herom mere senere).

Først fortalte Lara, hvorledes hundrede krigsskibe i skumringen nærmede sig kysten og tårnet, signalerende til hinanden med lanterner. Jeg greb teten og fortalte hvorledes alarmen gik i tårnet og Hanno stormede ud af soveværelset, trækkende bukserne op og tørrende læbestift af ansigtet, og Anne supplerede med at indføre Ikarus som noget frustreret vagt og hjælper. Hanno vækkede tårnets store, lysende krystal og brugte en kappe til at signalere ud til skibene med burgundiske flådesignaler. Med tre langbåde sejlede admiral Hammurabi ind til tårnet, hvor fyrst Hanno bød velkommen på stranden og bød de nytilkomne indenfor til magiske, bindende og underkastende velkomstritualer. Det blev til en konflikt, som Hanno vandt. Som konsekvens kaprede han Hammurabis Particuar Strength, de 100 skibe.

Med denne saltvandsindsprøjtning var Hanno parat til at gå på erobringstogt, og Lara skabte hastigt en NPC:

  • Lederen af en befæstet landsby, en ærekær gammel soldat og Ikarus' onkel. Landsbyen var Ikarus' mors ophav, og han er i familie med mange. Den gamle soldat (og landsbyen med ham) vil modstå barbarerne fra havet.

Hannos hær havde omringet landsbyen om eftermiddagen, og slog befæstet lejr for natten. Ikarus søgte foretræde for Hanno i hans telt, og bad om at blive løst fra sit tjenesteløfte, da han ellers ville blive nødt til at udgyde sine mødrene slægtninges blod, som det ville. Hanno svarede at han ikke kunne løse Ikarus fra Dædalus' løfter, og at man ikke kunne gå i krig som rigtig mand uden at nedkalde en forbandelse eller to over sig (strygende en hånd gennem sit utidigt hvide hår). Konflikt kom det til, da Hannos sværd Arzach søgte at tvinge Hanno til at angribe Ikarus, så Arzach kunne få gjort sit regnskab op med Ikarus' sværd. Megen morskab kom ud af, at Hanno som striden bølgede frem og tilbage, og hans arm svingede vildt med sværdet og stak det i jorden, forsøgte at bygge det ind i samtalen med Ikarus som pointer. Jeg klarede med nød og næppe frisag i tredie runde ved at slette Kyril fra 3. afsnit fra skyldnerlisten.

Næste morgen blev Ikarus sendt ind til landsbyen for at forhandle, med et par faderlige ord fra Hanno om at hans slægtninges overlevelse afhang af hans talegaver. Ikarus vandt den heftige diskussion med sin onkel, den gamle soldat, men Lara nægtede at bøje sig og tog skaden i stedet …landsbyens morale var blevet svækket af de gode og kærlige argumenter for overgivelse. (IaWA er ret fiffigt på den måde!)

Uden for landsbyen stak Hanno Ikarus med aftenens diskussion in mente en kludebundet kølle, så han kunne knuse sine slægtninges arme og ben uden at spilde deres blod, men Ikarus valgte at svinge sit forfædrene sværd (som er en dobbeltpotent Particular Strength). Angrebet startede. Hanno vandt initiativet og udfordrede landsbylederen, som dog slog initiativet. Men så blandede Ikarus sig, på angribernes side, og udraderede forsvarerne fra konflikten allerede i første runde. Jeg havde halvt ventet at Anne ville lade Ikarus ville bryde sin éd og falde Hanno i ryggen, men han frelste faktisk Hanno ud af en slem spilmekanisk pine her. I fortællinge spredte landsbyens bueskytter skræk blandt angriberne, og da Hanno ville mande sine mænd op, tog Ikarus en pil for ham og ledte angrebet. Nu smagte Ikarus sit første blod, som oraklet havde forudset.

Inde i landsbyen gav Hanno sine krigere ordre til at hærge og plyndre, og nu udfordrede Ikarus ham og forlangte at han skulle stoppe plyndringen. Arzach fik sin vilje, og de to trolddomsklinger krydsedes. Anne havde Ikarus en enkelt gang på Owe-listen, mens jeg havde Hanno to, og kunne tillade mig at slette ham for fordel. Den erfarne Hanno sparkede benene væk under den unge Ikarus, så han gled i et lig, og greb derefter en kvinde og huggede til Arzachs fryd hovedet af hende så blodet stod ud over Ikarus, for at lære ham om krigens nødvendighed. Mekanisk slog jeg for Hanno i anden runde et kologigantisk initiativ på 21 (spillets teoretiske maksimum er 24), som Anne slet, slet ikke kunne hamle op med.

Nu lå Ikarus i blod og indvolde og ventede at mærke det skarpe metal trænge ind i sig, men det kom ikke. I stedet skånede Hanno ham for at have taget en pil tidligere, og bød ham at tage hele tre kvinder som krigsbytte, som ingen (andre) ville røre. Så unge Ikarus drog ud af sin mors landsby med sin mormor og to kusiner, og øjnene lysende af had…

Her blev vi enige om at det var så smukt et sted at stoppe at det var helt OK, at vi ikke havde set noget videre til den rasende og grådige dæmon. Klokken var kun kvar over ni, men vi var mætte af spil. Vi pakkede sammen og drog hjem, de af os, der ikke allerede var der.

We Owe-listen ser nu således ud:

  • Natalja (Lara)
  • Ikaros (Anne)
  • Hanno (Troels)
  • Hanno (Troels)
Re: IAWA - Anatolia & Burgundia by TroelsTroels, 08 Apr 2011 10:54

Ah, ja: Teselskabet. Et fint eksempel på konfliktsystemet i brug. Anastasia vandt med "For myself, with love" mod den hærgende horde uventede gæster.

Måske afslørede kapitel tre rent faktisk tårnets hemmelighed?

Og hvem ved, hvor bronzefuglen rent faktisk fløj hen? Måske det bliver besvaret i næste kapitel.

Her er et kvikt referat af første aften, som jeg husker den.

Vi blev enige om at starte med oraklet God Kings of War, for at sætte stemningen med en gang ramasjang.

Blandt elementerne var:

  • Et vagttårn
  • En flok rædselsfulde, skarpnæbede jagtfugle
  • En soldats simple kortsværd, som gradvist er ved at udvikle en smag for kvindeblod.
  • Det fjerde element var et drabeligt krigsskib.

De første tre elementer har været gennemgående i alle senere afsnit, så første afsnit kan i pudsig grad sætte stemningen. Det fjerde var egtl. ret centralt i at definere settingen, så det er på sin vis stadig med.
Vi startede med at vælge karakterer og definere setting. Settingen var tæt på at få krudt og kanoner, men vi endte med at holde os til sværd og katapulter. Det blev til de to gamle riger Anatolia og Burgundia, skilt ad af et stort hav, og som engang havde været vældige imperier i krig med hinanden. Nu er Anatolia faldet hen i dekadence, og da et burgundisk krigsskib finder vej over havet, er der næsten ingen, som er klar. Det ligger dog et gammelt vagttårn fra Anatolias velmagtsdage, bygget for at vogte mod anslag fra burgunderne. Det varetages af en enkelt gammel mand, for nyligt afdød, og hans datter Anastasia (Frederiks karakter), og tårnet rummer selv skjulte kræfter og en vældig vilje. Krigsskibet anføres af den flamboyante eventyrerske kaptajn Jo(sefine, Laras karakter) og tæller blandt sin besætning også den grumme men ambitiøse soldat Hanno (Troels' karakter) med et grumt, magisk sværd ved navn Arzach, som viste sig at være oldgammelt og fra Anatolia.

Da kaptajn Jos skib nærmede sig kysten og besætningen, skete to ting: Elementer i besætningen forsøgte at samle sig til mytteri mod kaptajnen, og tårnets unge vogterske så et fremmed skib langt ude på havet. Styrmanden (hvis navn jeg har fortrængt) forsøgte at overtale Hanno til at være frontfigur for et mytteri, men Hanno vægrede sig og ville se, hvordan landgangen gik. Da styrmanden så forsøgte selv, slog kaptajn Jo ned med hård hånd og tugtede opsætsigheden med sit sværd. Imens sendte Anastasia en oldgammel, krystaldrevet mekanisk brevdue afsted til hovedstaden, i et forgæves håb om at nogen ville gøre noget -men ak, gamle Anatolia er for svækket. Anastasia forsøgte så desperat at skaffe sig våben at bruge mod fjenden ved at fralokke det vrangvillige tårn dets magiske hemmeligheder, men døren i kælderen forblev lukket.

Om natten gik burgunderne i land i to både, én anført af kaptajnen og en af bådskvinde Artemis. Hanno var med i den sidste. Nu slog tårnet til! Tårnets sværm af grumme, sorte trolddomsfugle slog ned og flænsede og flåede i burgunderne. Mens kaptajnen fik reddet sin båd i land blev Artemis først blændet af fuglene og dernæst ved et uheld (eller var det?) dræbt i forvirringen af Hannos sultne sværd, og den anden båd endte med at gå ned. Kun Hanno frelste livet. Jeg slog mindre fantastisk med terningerne.

Mens Hanno kæmpede i bølgerne, drog kaptajnen og hendes folk op ad stien til tårnet, og sparkede døren ind. Her blev de mødt af den unge Anastasia, som bød dem inden for på te. Frederik vandt konflikten over Lara, og det endte med et høfligt teselskab. Dette syn mødte så Hannos øjne, da han endelig kom frem og sparkede døren ind.

Nu trådte Hanno i karakter, og havde den perfekte undskyldning for at tage kaptajnen ud, da hun TYDELIGVIS havde underkastet sig den anatolske heks' trolddom. Med en brandtale søgte han at vække folkene af deres te-døs, og med et slag af skæftet tugtede han "heksen". Dette udløste kraften i den amulet, der bandt Anastasia i tårnets tjeneste, og kraften tog bolig i Hanno, med det tørstige sværd som amulet. Da kaptajnen forsøgte at stoppe Hannos kække fremfærd med sit sværd, huggede han armen af hende og gjorde sig således til herre over både skib og tårn, og installerede begge de undertvungne kvinder i sit nye tårn. Tårnets kraft, der nu markerede ham som noget andet og mere end blot en glubsk soldat, havde farvet hans tætte, sorte krøller hvide, mens han satte sin fod på magtens sti.

Vi blev enige om, at Hanno var et rædsomt menneske (se afsnit to!!), sagde tak for spillet og drog ud i natten. Bortset fra Lara, for hun boede der.

Re: IAWA - Anatolia & Burgundia by TroelsTroels, 24 Mar 2011 13:19

Jeg håber faktisk på at se Natalja igen. Hun er sej! Og det ville være lidt skidt, hvis hendes historie endte der.

Re: IAWA - Anatolia & Burgundia by TroelsTroels, 23 Mar 2011 14:15

Jeg kunne ikke finde af af at reply'e til Frederiks post om Anastasias skæbne. Men altså:

Owe-Listen:

  • Hanno (Troels)
  • Natalja (Lara)
  • Kyril (Troels)

Folk ryger på Owe-Listen hele tiden, naturligvis, men de sletter sig også fra den. Foreløbig er det nok halvdelen af navnene på listen, der er blevet slettet for at få en fordelsterning. Jeg gætter på, at Kyril ryger den vej - jeg er spændt på, om vi ser Natalja igen.

… og her følger så kapitel 3:

Anastasias skæbne

Fuldmånen rejser sig over havet, hvor det stormopblæste hav slår ind mod klipperne for foden af det sorte vagttårn. Vi er ved Anatolias yderste grænse. Forrevne skyer farer over himlen og en sværm af fugle slår ned mod jorden, hvor en gammel sten afslører en ulæselig tekst. "Her hviler…". Fra det sorte muld rejser skabninger af død sig og bevæger sig denne nat mod tårnet. En hær af udøde pirater fra Burgundia.

Andet steds, samme nat. En tæt bygget vandringsmand stræber beslutsomt mod sit mål, med en bylt over skulderen, delvist dækket af de kraftige sorte skæg. "Far, er vi der ikke snart? Jeg er sulten. Su-ulten." En forpint barnestemme med en urovækkende metallisk klang. "Jo min søn. I kejserens tårn vil vi finde hvad vi søger". Det er Kyril, der stræber efter at udfri sin dæmonbesatte søn, Anatoli, fra forbandelsen.

Kejserens tårn står forfaldent. Den usandsynlige bro, der rejser sig fra fastlandet ud mod øen. Fortidens stemmer fra de mange pilgrimme. Ruderne i tårnkammeret øverst er knuste. Krystallen udslukt. Her er intet liv længere - men fortidens ekkoer genlyder i tårnet mens fugten driver ned af væggene. Vindeltrappen skruer sig uendeligt nedad - indtil vi ikke længere er i tårnet, men i en grotte dybt under tårnet. Fuldmånens skær trænger ad ukendte veje ned og oplyser de mange skikkelser - ubevægelige statuer - der omkredser en kiste af glas. Hvori en kvinde ligger livløs, men smuk som evigheden. Det er Anastasia, dronningen. En stemme fra oven trænger ned i gravkammeret. En af statuerne er anderledes. Irgrøn sølv med øjne af rubiner. I kisten knyttes dronningens hånd svagt. Statuens røde øjne lyser svagt.

—-

Vi var to spillere:

Kyril, Troels. Gravrøver med dæmonbesat søn. Med sværdet Arsak.
Anastasia, Frederik. Afdød dronning der ønsker at blive forenet med sin kejser. Med Gravens Vogter.

Anne var GM og muntrede sig med en hær af udøde pirater (der ønsker at slippe fri og hærge og plyndre), Tårnet, Arsak og en lidt ussel dæmon (der ønskede at fortære).

Rikkelara havde meldt afbud.

Anastasia stod øverst på Owe-listen så det blev hendes kapitel. Vi besluttede at sætte det noget ude i fremtiden for at finde ud af, hvad hendes skæbne egentlig var. Frederik valgte Oraklet An Unquiet Past og vi trak blandt andet "a long dead queen" og "a guardian of a grave" som blev til Anastasia og hendes statue. Troels valgte faderen med den besatte søn.

—-

Tårnet tog Kyrils søn fra ham. Kyril lovede at sætte tårnet i stand mod at få sin søn tilbage. Dette gjorde han så mens en hær af udøde samlede sig omkring tårnet. Anastasia forhandlede gennem gravens vogter en våbenhvile med hæren. Derefter gik sølvstatuen med de rubinrøde øjne nysgerrigt op i tårnkammeret øverst, hvor Kyril lige netop manglede to rubiner for at vække krystallen til live. Hvorefter statuen forsøgte at kaste Kyril ud af et vindue men endte med at få hovedet kappet af af Arsak.

Kyrils søn Anatoli havde i mellemtiden opdaget gravkammeret og var jo mægtig sulten så han blev mægtig glad, da han så Anastasia i kisten. Kisten holdt dog - og en lumsk fælde gravede en metalklo ind i Anatolis fod. De forpinte skrig nåede Kyril - og tårnet viste beredvilligt vej, nu hvor fordums glans var blevet genskabt.

I et mægtigt klimaks - et trekantsdrama mellem Kyril, Arsak og Anastasia, trak Anastasia sig sejrrigt ud. Kyrils tåre havde vækket Anastasia fra hendes forbandelse og hun tilbød storsindet en dråbe af sit blod for at udfri dæmonen af Anatoli mod at blive genforenet med sin kejser - i Anatolis skikkelse.

Sidste scene:

Tårnkammeret, øverst. Den opstigende sols gyldne stråler oplyser rummet. Anastasia knæler ved Anatolis leje, hvor han ligger og sover. Hans hår er hvidt.

En hær af udøde pirater er blevet fri. Den rejser sig og drager hærgende mod Anatolias hjerte.

—-

Anastasia blev strøget af owelisten. Næste gang står Hanno øverst.

Vi drak vinen, ryddede op efter chipsene og betalte Troels for maden.

Noget af det gode er de fantastiske små og store scener, der opstår undervejs.

F. eks. endte mødet mellem Hannos hærskare og den jordbærplukkende Natalja med at de grove børster dannede plukkerlinje og plukkede en kæmpe kurvfuld til ungmøen. Og det var, fantastisk nok, Laras idé at fuglene ville flyve Natalja til tårnet. Det var lige til at få små kuldegysninger over.

Desuden har jeg i bakspejlet tygget lidt på, at det ud fra dags datos moralske forestillinger var en forfærdeligt umoralsk historie om, hvordan den unge pige gjorde oprør mod et uretfærdigt systems logik og fulgte sit hjerte. Ud fra vore konventioner skulle det ikke være endt sådan! Men på sin grufulde måde var det fremragende at se de fulde, grufulde konsekvenser at af følge sit hjerte udfolde sig. Og en mere interessant historie.

Jeg er ret spændt på næste afsnit. :-)

Re: IAWA - Anatolia & Burgundia by TroelsTroels, 22 Mar 2011 10:25

Troels, Lara, Frederik og jeg spiller In a Wicked Age sammen. Sidste gang var anden spilgang, og Frederik kunne ikke være til stede. Så altså Troels, Lara og mig. Det her er mest et referat af fiktionen i spilgangen - jeg kunne egentlig godt tænke mig at kommentere på, hvordan spillet forløb, men nu får vi se, om jeg får det gjort.

Personen øverst på We Owe-listen var Hanno, som er Troels' spilperson, og dermed var vi garanteret, at Hanno ville være med i dette kapitel, og Troels fik lov at vælge et orakel. Da det var anden spilgang og jeg var spilleder sidste gang, var det mig, der var spilleder. Sådan er reglerne.

Troels valgte oraklet Blood & Sex, og elementerne var:

  • The much-contested wedding of the province's great beauty.
  • The local lord's daughter, tramping after strawberries.
  • A band of demons, laughing and malicious, authors of debauched sensuality and corrupt appetites.
  • A woman suddenly bereft of love and family, daughter to a long heritage of sorceresses and poisoners.

Lara valgte at spille Natalja, som var adelsmandens datter og den store skønhed, der skulle giftes. Troels spillede selvsagt Hanno, der fra sin base i vagttårnet ved kysten og med sit dæmonbesatte, kvindebloddrikkende sværd er i gang med at underlægge sig hele kontinentet - en provins ad gangen. Det gav os et supporting cast bestående af pigens forlovede og fader, en bitter troldkvinde, Hannos tropper, det besatte sværd (åh jo, det er en person) og en flok dæmoner. Jeg havde store planer for de dæmoner, men der var ramasjang nok til, at de aldrig kom med i historien. Ak ja.

Hannos Best Interests for episoden er at vinde Natalja og underlægge sig landet.
Nataljas Best Interests er at blive gift med sin elskede Grigorij og få sin faders velsignelse til brylluppet.

En ting, der forbløffer mig ved at spille IAWA som kampagnespil er, hvor forskellig den verden, man spiller i, er for hver kampagne. I denne runde har vi to store nationer, Anatolia og Burgundia, på hver sin side af et enormt ocean. Handlingen foregår i Anatolia, som står for mit blik som et stort, trøstesløst sted med langstrakte stepper og forrevne strande, hvor dystre tårne knejser og sorte fugle skriger trøstesløst.

Under alle omstændigheder er der også birkelunde fyld med jordbær, og det er dér, vi starter historien. Hanno er redet på friertogt, dels for at skabe alliancer med en af de lokale adelsmænd, han har tvunget ind i sit voksende imperium, dels fordi det mørke tårn på kysten har brug for en kvinde til at være dets hjerte. Han har tænkt sig at gifte sig med Natalja, som han tilfældigvis møder der i birkelunden. Hun er ude for at plukke jordbær som en charmeoffensiv mod sin far.

Hanno hiver skønjomfruen op på sin hest og rider op til hendes faders gård. Han får ret hurtigt overbevist fyrst Vladimir om, at det er en god idé at gifte sin datter bort til ham manden, der står derude med en hær - Hanno har endnu absolut ikke fundet sig til rette som statsmand eller diplomat, selv om han gør nogle ærlige forsøg på sin egen rå måde. Og da han har fået givet den afsatte forlovede et lag venskabelige prygl, må alt være klappet og klart, ikke?

Desværre, nej. Selv om Natalja er tydeligt fascineret af Hanno, elsker hun stadig sin Grigorij for højt, og Lara udraderer mig fuldstændig i en konflikt, hvor Natalja forsøger at overtale sin far til at lade hende gifte sig med sin oprindelige elskede. Fyrsten har en rygrad af gummi og lader Natalja få sin vilje - hvad end det skal koste ham. Og imens hun og Grigorij stikker af på de heste, fyrsten har smuglet ud til dem, drikker stakkels fyrst Vladimir Hanno under bordet.

Det kan naturligvis kun ende galt. Jeg (fyrsten) vinder konflikten om, hvorvidt de to elskende slipper afsted, men da Hanno opdager, hvad det er, der foregår, beordrer han sine mænd til at hærge og plyndre, mens han selv sætter efter Natalja med en lille flok livvagter. Og hidkaldt af tårnets vogter flyver en flok sorte fugle afsted for at finde de to elskende.

Den store alle-mod-alle-konflikt kommer ved en smal bro, Natalja skal krydse for at komme i sikkerhed. Hanno gør langt om længe en ende på stakkels Grigorij, mens Natalja besnærer de sorte fugle med en sang og får dem til at flyve væk med hende.

Og hvor flyver de hen? Til tårnet naturligvis, og det er ikke helt let at komme ud af. Natalja har ikke kunnet finde døren, før Hannos løjtnant, Boadicea, der har et crush på sin chef og er meget træt, kommer hjem. Nu er det de to mod Natalja, og den konflikt taber Lara. Tæppet går ned, da Hanno hiver Nataljas skørt op og beordrer Boadicea til at holde hende.

Owe-listen:

  • Anastasia (Frederik)
  • Hanno (Troels)
  • Natalja (Lara)
IAWA - Anatolia & Burgundia by annevinkelannevinkel, 21 Mar 2011 19:42

I lighed med Per begynder jeg på en Efterspilsrapport. Og så må I meget gerne lægge til :)

Vi begyndte med et par indledende øvelser.

"Ah, Butch - du var i nærkontakt med hende den forbrændte kvinde, ikk? Rul + weird!" Blød succes, og MC'en noterede lystigt på sit ark.

Hendrix jonglerede kun to gigs - Honest Work og Scavenging - og på den måde skaffede han resourcer til reparationen af Tais værksted.

Cut til:

"I står alle tre over for Mega-Mall, hvor Joe havde sin lejr. Lejren - hvor de bl.a. handler med slaver - er der stadig. Men Joe er ikke længere boss - for I har hans maltrakterede hovede i en sæk. Hvorfor er I her?"

Lidt diskussion senere, og det viser sig, at Tai, Hendrix og Butch er blevet sendt i byen for at aflevere budskabet om, at Joes bande ikke er velkommen i og omkring Saphire Club. De overvåger sikkerheden (Read Sitch), men bliver spottet, fordi Butch er lidt langsom til at sætte sig ned, og pludselig kravler det med bandemedlemmer, der er på vej op i den bygning, de gemmer sig i. Der skydes også på dem fra et vindue i bygningen overfor. Tai, Butch og Hendrix forsøger at klatre ned ad en brandtrappe, men da Butch kaster en granat ned ad trapperne (for at uskadeliggøre angriberne) svækkes den i forvejen ødelagte bygning, og den begynder at styrte sammen.

Da flokken (med 1 Harm fra fald og murbrokker) er vel nede på gaden, bliver de konfronteret af tre motorcykelbøller. Hendrix kender den ene (pga. Movet Reputation), men Balls,som bøllen åbenbart hedder, husker ham ikke for noget godt. Hendrix skynder sig om bag Butch, mens Butch grundigt tager sigte og skyder knoppen af Balls. Imens har flere bandemedlemmer samlet sig rundt om de tre.

Nu dukker en mand, der tydeligvis er bandens nye leder op. Han hedder Monk og er egentlig mest glad for at være sluppet af med Joe. I hvert fald hugger han blot det afhuggede hoved i to. Han skal lige til at lade de tre forsvinde, da han vender sig om - hov, Tai er jo en pige! Nu bryder helvede løs. Hendrix har Eye on the door og det lykkes ham at slippe af sted på en kværn - med Tai ombord. Butch, der i mellemtiden er blevet såret, kryber væk (også et Move) - men hun "tager noget med sig": vel inde i en bygning, hvor hun tror sig sikker, hører hun åndedræt bag sig. Hun har altså "taget en af bandemedlemmerne med sig".

Hendrix og Tai holder sig i området. Imens bliver Butch ført ind i Mega-mall og kommer ind på Monks kontor. Monk udspørger Butch, men det ender med, at hun bliver ført ned i den gamle parkeringskælder under komplekset, hvor der nu holdes 20-30 kvindelige slaver. Butch får nærkontakt med en enarmet kvinde, som tydeligvis er blevet mentalt forstyrret af at have fået sin arm spist (!), og hun forsøger også at snakke med en ældre, mere fornuftig kvinde (alle kvinderne er for øvrigt i lænker). Budskabet er, at der er to veje ud: enten bliver man solgt, eller også dør man. Gamle og uskønne kvinder (som Butch) har ingen chance for at blive solgt.

Bucth er stærk og flår sin kæde ud af væggen, netop som der lyder stemmer, og fire af Monks folk kommer ned for at hente slaver. De begynder at undersøge slaverne i lyskeglerne fra deres lommelygter. Butch vil stoppe dem, men har overset noget (pga. en blød succes på et Move) - en af Monks folk står bag hende med ladt pistol. Butch åbner sin hjerne til malstrømmen og ser, at den enarmede kvinde skal til at gribe fat i angriberens ben - og dér slår Butch til og slår fyren ihjel med kæden, og får de resterende overfaldere til at stoppe deres foretagende af ren og skær benovelse!

Imens har Tai åbnet sin hjerne til malstrømmen og har fået en fornemmelse af den rette vej ind. Hendrix og Tai finder et svagt punkt i forsvaret (Read a Sitch), og Hendrix overtaler den enlige unge vagt til at lade Hendrix være med til at holde vagt. De snakker og gør ved, men det ender med, at Hendrix smider vagten ned ad stentrapperne. Tai kommer frem, og åbner endnu engang sin hjerne. Denne gang bevæger hendes tanker sig gennem bygningens ledningsnet, og hun finder Butch i kælderen. De to begynder at bevæge sig gennem komplekset, men Tai får "kun" en blød succes på Custom Movet, der handler om at finde vej i det enorme kompleks, så Tai skal: a)efterlade noget her, b)slå nogen ihjel og c)tage nogen med. Da de ser en vagt stå med ryggen til dem og kigge ned ad trappen til kælderen, bliver punkt b) hurtigt opfyldt. Og her stoppede vi så - med Tai og Hendrix i kælderen, hvor Butch har kontronteret Monks mænd.

Der skete mere end dette! Vi fik flere billeder på malstrømmen - Tai ser den som altings bagvedliggende sammenhæng, det store maskineri der styrer alt (meget passende for et Savvyhead), og vi fandt også ud af, at Tai mest af alt fortryder som (endnu) yngre at konstruere en maskine, der gav voldsomme stød til "anderledes tænkende". Sweet!

*

Noter om at være MC: det flød betydeligt bedre denne gang. Jeg havde forberedt tre Fronts (+ Homefront), og det gav mig masser af fiktionsstof at arbejde med. Dermed var jeg lidt mere tryg. Samtidig havde jeg kort inden spillet simpelthen aftalt med mig selv, at jeg skulle huske, at spillet også skal være sjovt for mig. Vi havde bedre greb om Moves - også mine MC Moves var ganske fine. Til gengæld skal vi nok blive lidt bedre til at lade fiktionen drive værket. Det er fint, at folk siger "Jeg reader en sitch", men jeg skal huske at følge op med: "Fint, hvordan?".

Jeg så tydeligt grundene til, at man som MC ofte skal sige "Hvad gør I?", og det var med til at få fiktionen til at flyde friere.

Alt i alt var det underholdende og en kende udmattende. Jeg glæder mig til næste spil!

Ah, Butch healede for øvrigt Joe, så han i det mindste overlever. Herefter førte Lady og hans boys Joe væk…

page 1123...next »
Unless otherwise stated, the content of this page is licensed under Creative Commons Attribution-Share Alike 2.5 License.