Las Cruces Kampagnen 3

<< Tilbage til Relationskort og spilpersoner

Kickers

En Kicker i Sorcerer er en central del af spilpersonen - og det er her at spilleren virkelig sætter gang i den historie som han gerne vil se udfolde sig undervejs. Som spilleder kan det være meget svært at lade være med at prøve at påvirke spillernes valg, f.eks. for at "tilpasse" deres Kicker til forhistorien eller relationskortet. Det er absolut 100% forbudt. Et spil Sorcerer uden en spiller-forfattet Kicker kan gå meget skævt.

For de fleste almindelige, såkaldt "erfarne" rollespillere jeg har spillet med er en Kicker meget svær at forstå - de er simpelthen vænnet til at den slags er skrevet på forhånd, enten af en scenarieforfatter eller af spillederen. Søren fangede det dog meget hurtigt, men han er generelt en af de mest positivt indstillede nybegyndere udi story games lette kunst som jeg er stødt på.

Sørens første forslag til JTs Kicker var et ritual og tilkaldelsen af en ny dæmon i McCormacks hytte, men den slags er rent rugbrød i Sorcerer, så vi talte lidt frem og tilbage om hvilke muligheder der ellers lå. I sidste ende kom Søren frem til at JT opdager at kordrengen Will har overværet de dæmoniske foreteelser i hytten - då Søren havde bestemt at der er en hvis magtkamp i byen imellem præsten og McCormack, to Sorcerers, så kunne det give gode muligheder.

Peter har både spillet og spilledt Sorcerer, så han linkede direkte sin lille backstory (hvor broderen Ike bliver dræbt af "Navnløs" og siden kaldes til live i form af en besat krop) til en potentiel højeksplosiv Kicker: Navnløs dukker op i Las Cruces. Eneste lille problem at "dukker op" ikke rigtigt er skarpt nok - en Kicker skal være en situation hvor spilleren tvinges til at foretage et valg - et fravalg er ikke nok (jeg tænker her på muligheden "Navnløs dukker op i Las Cruces? Hell, jeg stikker af i løbet af natten!" og lignende). Vi fik det tweaket til at Buck faktisk står ansigt til ansigt med Navnløs.

Gang i den

Det var lidt om min forberedelse til Las Cruces spillet, som tog ca. fire sessioner at afslutte. Vi spillede online via Skype, og det var første gang jeg prøvede voice-chat, hvilket er klart federe og hurtigere end tekst-chat.

Unless otherwise stated, the content of this page is licensed under Creative Commons Attribution-Share Alike 2.5 License.